Nyheden er fra All Stars - Vestsjælland
Kære All Stars medlemmer
I takt med at Danmark så småt igen lukker op for div. aktiviteter, har All Stars bestyrelse også besluttet at starte op på cykeltræningen.
For at undgå det tætte samvær med bl.a. TRV holdet, vil vi indtil videre have startsted fra Niels Lien eller et alternativt andet sted end Rynkebo.
Cykelturene vil foregå efter samme retningslinjer som TRV benytter sig af og det vil sige:
- Vi cykler i hold af max. 10 ryttere. Er vi flere deler vi os op og starter med 10 minutters mellemrum.
- Vi holder 2 m. afstand til ryttere for og bag, og min. 1 m. til sidemakkeren. Det kommer vist næsten helt af sig selv!
- I må gerne sørge for egen forplejning og div. Reservedel (slanger, osv.)
- Vi kan ikke komme ind hos Niels Lien, ligesom vi holder min. 1-2 m. afstand når vi forsamles.
Vi starter lidt forsigtigt og meget improviseret op, derfor har vi heller ikke planlagt med et lidt hurtigere hold i starten, som vi ellers havde lovet.
Vi tror ikke der er mange som har cyklet ret meget, derfor starter vi med nogle korte ture og ser lige formen an.
I kan som sædvanligt følge turene på Holdsport, hvor I også skal tilmelde.
Bestyrelsen glæder sig til at se rigtig mange på cykler, når vi onsdag den 20. maj kl. 18 starter ud fra Niels Lien
Hilsen
All Stars-Vestsjællands bestyrelse
Lis, Mette, Jette, Bruno, Peter, Torben og Michael