Slagelse Wolfpack får støtte til ungdoms-rekruttering i uge 42

dato

Nyheden er fra Slagelse Wolfpack

Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Slagelse Wolfpack nu sætte gang i rekrutteringsprojekt for ungdommen i uge 42.

Slagelse Wolfpack, den lokale amerikanske fodboldklub har fået 22.600 i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan klubben se frem til at komme i gang med en fokuseret ungdomsrekruttering i uge 42 - efterårsferien.

 

René Gundsø, Sportschef, ser især frem til at Wolfpack nu kan udbrede kendskabet til sporten og vores klub, samt give flere unge mennesker muligheden for at være del af foreningens fællesskab:

”Vi håber med disse arrangementer at komme i kontakt med en masse nye børn og unge mennesker i alderen 8-19år og vise dem vores sport og fællesskab hvor alle er velkomne og hvor alle kan finde en rolle på holdet i en sport som skal bruge alle typer spillere. Store som små, tykke og tynde – drenge eller piger. ALLE kan være med i sporten. Og skulle der så være forældre eller andre voksne som kunne tænke sig at hjælpe med foreningsarbejdet så siger vi bestemt ikke nej tak J”

 

I Slagelse Wolfpack glæder formanden og de små 100 nuværende medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

 

”Der vil i uge 42 blive 4-5 Åben hus-arrangementer fordelt på de forskellige aldersgrupper hvor vi giver børn og unge muligheden for at komme og lærer vores sport og forening bedre at kende. Der vil være oplysning om sporten, aktiv deltagelse i sporten og så noget socialt hygge bagefter. Arrangementerne vil blive offentliggjort på vores Facebook-side og vores hjemmeside så hold godt øje med dem så I ikke misser dem. (www.facebook.com/SlagelsAFC eller www.safc.dk ) Der vil i første omgang være plads til 30 deltagere pr. arrangement – men skulle det vise sig at der er større interesse for vores events så må vi se på mulighederne for at udvide.”

Kilde: Slagelse Wolfpack