BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Verden ændrer sig konstant, og vi står midt i en sprudlende smeltedigel af verdens udfordringer - klar til at skabe en afgørende positiv forandring for de mennesker, som vælger at komme til Danmark. Vil du være med til at sætte dit præg?
Om os
Integration og Netværk i Slagelse Kommune har de sidste 10 år været spydspids i at hjælpe nyankomne udlændinge med at finde fodfæste i arbejds- og uddannelsesverden. For at forsætte det gode arbejde, leder vi efter en serviceminded kollega, som kan indgå i forskelligartede opgaver og som har kendskab til Integrationsloven, Repatrieringsloven og Danskuddannelsesloven.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du har frihed til at udfolde dine kompetencer og tilrettelægge dine arbejdsopgaver. Med fokus på teamwork, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde har vi skabt et miljø med lavt sygefravær, hvor faglig udvikling og nyskabende initiativer bliver tilpasset en verden, der aldrig står stille.
Vi er 25 kollegaer, der arbejder som integrationsrådgivere, jobformidlere, tolke, familiekonsulenter og i administrative funktioner samt en afdelingsleder. Samlet udgør vi den koordinerende forvaltning på integrationsområdet i Slagelse Kommune.
Om opgaven
Vi søger en kollega der kan understøtte struktur i opgaveløsningen i forhold til dedikerede repatrieringssamtaler og borgere, som bliver omfattet af den kommende 37 timers-arbejdspligt. Derudover vil du, sammen med to kollegaer, indgå i den øvrige administrative opgaveløsning med henvisning af selvforsørgende kursister til Slagelse Sprogcenter samt behandling af sikkerhedsstillelser og anfordringsgarantier.
Der vil også være behov for en generel bred administrativ understøttelse, f.eks. understøtte udbetaling af transport-/befordringsgodtgørelser, referater, posthåndtering og andre administrative ad hoc-opgaver.
En forudsætning for at lykkes i funktionen er, at du er dygtig til fagsystemet Schultz Fasit og til Excel og at du generelt er dygtig til at skabe struktur og systematik i opgaveløsningen – herunder planlægge og følge op. Der er i høj grad mulighed for at planlægge og have indflydelse på opgaveløsningen.
Om dig
Vi søger en administrativ medarbejder med erfaring inden for integrations- eller beskæftigelsesområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være den kommunale kontoruddannelse eller lignende uddannelse, eller måske har du opnået masser af viden og praktisk erfaring gennem anden relevant uddannelse rettet mod integrations- eller beskæftigelsesområdet.
Du kan, med et godt overblik, håndtere store mængder af data og omsætte dem til brugbare arbejdsredskaber, således kollegaer understøttes og lovgivningerne overholdes.
For at kunne bestride funktionen er det afgørende, at du mestrer dansk i både skrift og tale på et højt fagligt niveau, der gør dig i stand til selvstændigt at udarbejde skriftligt materiale.
Derudover er det vigtigt, du har god datadisciplin og en stor fordel, hvis du ud over fagsystemet Sculltz Fasit, også har godt kendskab til Udlændingestyrelsens informationsportal og viden om opholdsgrundlags betydning for sagsbehandling efter integrationsloven, danskuddannelsesloven og evt. repatrieringsloven.
Personlige egenskaber
Vi vægter højt, at du har god evne til at møde folk empatisk og nysgerrigt samt opbygge positive relationer til både borgere, kollegaer, arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt, du kan arbejde positivt navigerende i et felt, hvor der er meget på spil – det er folks livsgrundlag, vi skal støtte op om.
Det er vigtigt, du kan se dig selv i et værdisæt, hvor vi lægger vægt på at mennesker er i stand til meget mere, end de selv tror. Vi tror på, at borgen vil lykkes med at blive selvforsørgende, og når vi fanger ofte usagte signaler om tvivl eller utryghed, er det os der er den positive støtte, der medvirker til at bevare fokus.
Det er nødvendigt at du spiller ind i det tværfaglige som teamplayer, med bidrag til både fælles opgaveløsning, et godt arbejdsmiljø og evne til at finde gode løsninger ikke blot i forhold til opgaven, men også med blik for at styrke vores arbejdsfællesskab.
Hvad kan vi tilbyde dig
- Et spændende og udfordrende job med en stor grad af selvstændighed under ansvar.
- Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning.
- God introduktion og faglig sparring.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er opmærksomme på hinanden, mens vi samarbejder om kerneopgaven.
- Engagerede kolleger og indholdsrig arbejdsdag med faglighed og godt humør.
- En høj grad af fleksibilitet, herunder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tidsbegrænset stilling på 12 måneder - 37 timer gennemsnitlig pr. uge.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. juni 2024
Arbejdsstedet er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration – Jobcenter Slagelse, Kalundborgvej 59a, 4200 Slagelse.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der vil endvidere blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer, og bedt om en straffeattest.
Slagelse Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Rekrutteringsprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
- tirsdag den 23. april 2024, kl. 8.00
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder for Integration og Netværk Helle Sofie Dedenroth Larsen på mail helrs@slagelse.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Jobcenter Slagelse - Integration & Netværk, Kalundborgvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027036