Bliv reservist hos 2. Brigade og kombiner militærtjeneste med civile opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af stabens reserve ved 2. Brigade (2 BDE) og samtidig have mulighed for at passe dine civile gøremål? Så er her en spændende mulighed i RES/2 BDE.

Om os

2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, let infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro og uddannelsesbataljon i Slagelse. Derved har brigaden opgaver inden for rammerne af både HBU, HRU og SRS, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.

2. Brigade er overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at 2. brigade er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres under MRT, MRX og LFX.

G4 er en sektion under staben ved 2. Brigade, der har til opgave at planlægge og udføre logistiske opgaver i rammen af brigaden. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende, to logistikbefalingsmænd og en civil kontorassistent.


Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

G4’s reserveenhed træner deres designeringsfunktioner sammen med den faste stab.

Du får mulighed for at bruge og træne dine logistiske kompetencer i den faste stab, hvor der løses uddannelsesopgaver i rammen af OPSC/PLAN.

Du skal forvente at blive indkommanderet ca. to til tre uger om året til enten øvelse eller generel opkvalificering inden for stabstjeneste.


Om dig

Vi forventer, at du har gennemført Føringskursus - Brigade for reserven, suppleret med en civil uddannelse på niveau 7 (kandidat- eller masteruddannelse) samt Flex-modul National Operationer (5 ECTS) eller gennemført Canadisk Reserveofficerskursus (PRAOC). Ligeledes forventes det at du har minimum 6 års tjeneste i graden. Vi lægger ligeledes vægt på, at du har en solid baggrund som officer og har erfaring fra stabstjeneste.

Du har et indgående kendskab til Forsvarets organisation i bred forstand og detaljeret viden om den logistiske del af organisationen.

Du har veludviklede analytiske egenskaber og kan indgå i samarbejdsrelationer på tværs af grader, funktioner og organisationer.

Du arbejder selvstændigt og besidder endvidere gode skrivefærdigheder. Evner i Sitaware (HRN C2IS) imødeses ligeledes gerne.

Du har ikke mindst viljen, evnen og ressourcerne til at blive en integreret del af en enhedens opgaveløsning.


Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til major af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for G4/2BDE kaptajn Filip N. Michael på telefon 728 33041, eller alternativt major Steen G. Brevadt, der er ansvarlig for reservepersonellet ved G4. Steen Brevadt kan kontaktes på telefon 728 33042 eller via mail på 2bde-g4-02@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19191.

Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2024.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124040

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet