15-årig knallertkører sigtet for flere overtrædelser i Slagelse

dato

Mandag aften klokken 20.48 observerede færdselspolitiet en knallert køre over for rødt i krydset Vestergade/Vester Ringgade i Slagelse. Knallertkøreren, en 15-årig dreng fra byen, blev hurtigt standset af politiet.

Efterfølgende blev knallerten testet på et rullefelt, hvor det blev konstateret, at den kunne køre væsentligt hurtigere end tilladt. Derudover virkede bremserne ikke, og den 15-årige kunne ikke fremvise præmiekvittering for den lovpligtige ansvarsforsikring.

Den unge knallertkører blev sigtet for at køre over for rødt samt for de øvrige overtrædelser. Forældrene til den 15-årige blev underrettet om sagen.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi