15-årig stoppet på ulovligt elløbehjul i Slagelse

dato

Tirsdag aften klokken 20.35 observerede en betjent fra færdselspolitiet en 15-årig dreng på et elløbehjul på Ndr. Stationsvej i Slagelse. Drengen blev standset til en rutinekontrol, hvor det blev opdaget, at elløbehjulet kunne køre hurtigere end de maksimalt tilladte 20 km/t.

Elløbehjulet blev taget med til politistationen for en teknisk undersøgelse. Drengens forældre er blevet underrettet om sagen. For regler og gode råd om kørsel på elløbehjul henvises til Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi