Mandag aften modtog politiet en anmeldelse om en fest på Dyrehavevej i Skælskør, der skabte uro i nabolaget. En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en ung mand, der var meget opfarende.
Den unge mand nægtede at oplyse sit navn og fødselsdag til politiet og blev derfor anholdt klokken 0.35. Efterfølgende blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og ordensbekendtgørelsen.
Politiet fastslog senere, at den anholdte var en 16-årig mand fra Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 1.08.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi