Mandag klokken 16.10 blev en 18-årig mand fra Korsør standset af politiet, mens han kom kørende i bil på Kongelyset i Slagelse. Den unge mand havde ikke noget kørekort, og det var niende gang, han blev sigtet for kørsel uden førerret.
Som følge af gentagne overtrædelser blev bilen, han kørte i, beslaglagt på stedet af politiet.