Politiet modtog et tip om muligt salg af ulovlige stoffer på Kastanievej i Slagelse, hvilket førte til en aktion mod en 18-årig mand fra byen. Den unge mand blev observeret på cykel, hvor han kontaktede flere personer og udvekslede noget med dem.
Politiet standsede den 18-årige på Elmevej, hvor han blev visiteret. Ved visitationen fandt politiet mindre lynlåsposer indeholdende hash samt kontanter. Den 18-årige blev anholdt klokken 16.25 og sigtet for salg af ulovlige stoffer.
En efterfølgende ransagning af den 18-åriges bopæl afslørede yderligere 389 gram hash, 44 gram skunk, kontanter og fire kanonslag. På grund af fundet af kanonslag blev han også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Efter afhøring på politistationen blev den 18-årige løsladt igen klokken 20.13.