19-årig kvinde fra Odense anholdt og sigtet i Skælskør

dato

Politiet blev tidligt lørdag morgen kaldt til en adresse i Skælskør, hvor nogle gæster var uønsket på stedet. Den ene part forlod frivilligt lejligheden, men en kvinde nægtede at oplyse sit navn og fødselsdag og råbte op.

Kvinden blev anholdt klokken 5.45 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor hendes identitet blev fastslået som en 19-årig fra Odense. Hun blev sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og løsladt igen klokken 6.25.

Kvinden står til en bøde på 1.000 kroner for overtrædelsen.

Kilde: Politiets Døgnrapport