19-årig kvinde udsat for vold i Stenlille

dato

Politiet modtog tidligt onsdag morgen en anmeldelse om vold på en adresse i Stenlille. En 19-årig kvinde var blevet udsat for vold af sin tidligere kæreste.

Den tidligere kæreste, en 20-årig mand fra lokalområdet, havde givet kvinden flere slag i hovedet, revet hende i håret og smækket en dør over hendes hånd.

Politiet anholdt den 20-årige mand klokken 4.40 og sigtede ham for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og blev løsladt igen klokken 5.19.

Kilde: Politiets Døgnrapport