Politiet efterlyste tirsdag vidner til et røverilignende forhold, der var begået mandag klokken 14.00 i en dagligvarebutik i Korsgade i Slagelse. Her havde medarbejderne forsøgt at standse en kunde, som var gået gennem kassen med nogle varer uden at betale for dem. En politibetjent så i sin fritid tirsdag en mand, der passede på signalementet, i centrum af Slagelse. Det var en 23-årig mand, som blev anholdt klokken 13.32 og sigtet for røveriet. Den 23-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 14.18.
23-årig sigtet for røveri
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi