Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
FLERE STEDER: Påstod at være fra kommunen
Flere ældre blev i går kontaktet af en mand pr. telefon, der påstod, at han ringede fra kommunens tekniske forvaltning. Han hævdede, at der var en fejl på de ældres internet, og tilbød at komme og ordne det. Det eneste han blot skulle vide var, hvornår de ældre var hjemme. Opkaldet viste sig at være falsk. Politiet opfordrer til, at man altid er varsom med at udlevere oplysninger, når man bliver kontaktet af fremmede. Tjek eventuelt om henvendelsen er korrekt hos det firma, som personen påstår at repræsentere.
NÆSTVED: Cannabis og kokain
På Østre Ringvej i Næstved kontrollerede politiet mandag klokken 17.11 en 18-årig mand fra Fyn, der viste sig at have en klump cannabis på 1,33 gram og en pose med 1,0 gram kokain på sig. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Afbrænding af affald
Politiet fik mandag klokken 15.00 en anmeldelse om, at der blev brændt noget affald af ved en beboelsesejendom lidt uden for Næstved. Det var blandt andet gamle møbler og træ, der var imprægneret og malet. Da politiet kom, blev en 54-årig mand sigtet for at overtræde beredskabsloven. Husk – reglerne for afbrænding af affald gælder stadig, også selvom den lokale genbrugsplads for tiden kan være lukket.
NÆSTVED: Halvnøgen cowboy
Politiet fik mandag klokken 22.15 en anmeldelse om, at der gik en mand rundt ved Svendborgvej i Næstved, der kun var iført cowboystøvler og cowboyhat. Det viste sig at være en ældre mand, som politiet vurderede ikke var i stand til at tage hånd om sig selv. Han blev derfor kørt til sygehuset til kontrol.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Holmegaard | Holmegaardsvej | Mandag kl. 17.41-20.03 | ATK | 132 | 35 | 50 km/t | 93 km/t | 6 klip og 1 betinget frakendelse |
Korsør | Storebæltsbroerne | Mandag kl. 14.01-19.30 | ATK | 2816 | 97 | 110 km/t | 157 km/t | 4 klip |
Næstved | Chr. Winthers Vej | Mandag kl. 14.50-16.51 | ATK – bestilt færdselskontrol | 59 | 6 | 50 km/t | 67 km/t | - |
Rødby | Nakskov Landevej | Mandag kl. 10.00-14.00 | ATK | 148 | 2 | 80 km/t | 101 km/t | - |
Slagelse | Skælskørvej | Mandag kl. 13.06-19.20 | ATK – bestilt færdselskontrol | 583 | 44 | 50 km/t | 75 km/t | 6 klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Sakskøbing | Sydmotorvejen | Mandag kl. 13.05 | 48-årig mand fra Kettinge | Spirituskørsel |
Vemmelev | Præstevænget | Mandag kl. 17.43 | 62-årig mand fra Vemmelev | Spirituskørsel |