Mandag klokken 15.15 blev en 25-årig mand fra Slagelse standset af lokalpolitiet på Motalavej i Korsør. Manden kørte uden førerret, da hans kørekort var inddraget, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
Det var tredje gang, at bilens ejer, en 27-årig kvinde fra Skælskør, havde overladt sin bil til en person uden kørekort. Kvinden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og bilen blev beslaglagt på stedet.