Klokken 00.30 natten til tirsdag opdagede en beboer i Slagelse en yngre mand, der var i færd med at skære hængelåsen til hendes skur op. Da beboeren konfronterede manden, kom han med en form for undskyldning, før han skyndte sig væk.
Politiet blev tilkaldt, og en patrulje fik kort efter kontakt til en 27-årig mand, der svarede til signalementet. Manden blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud.