En 28-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten, hvor han er sigtet for vold og for trusler. Volden og truslerne fandt sted henholdsvis torsdag og fredag.
Torsdag gav den 28-årige mand en 30-årig mand et knytnæveslag i ansigtet. Uoverensstemmelsen skyldtes høj musik fra en lejlighed i Slagelse.
Fredag truede han en 23-årig kvinde, som var en tidligere bekendt, med en pistollignende genstand. Fredag aften kom det til en meningsudveksling, hvor den 28-årige sigtede på kvinden med en luftpistol og affyrede et skud mod hende, men hun blev ikke ramt.
Den 28-årige mand blev anholdt klokken 23.00 og taget med til politistationen i Næstved. I retsmødet blev han varetægtsfængslet frem til den 18. september.