30-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

Profilbillede
dato

Det overvejes i øjeblikket, om en 30-årig mand onsdag skal fremstilles i grundlovsforhør i retten. Han er sigtet for i fire tilfælde at have luret gennem vinduerne på beboerne i tre ejendomme på Spaniensvej og Kildebakkevej. Blufærdighedskrænkelserne har fundet sted fra 19. februar til i mandags, og den 30-årige er i forvejen sigtet for en stribe lignende tilfælde af overtrædelse af straffeloven. Det var politiets efterforskning, som tirsdag førte frem til, at den 30-årige blev anholdt på sin bopæl klokken 14.10, og det skal nu undersøges, om den anholdte kan sættes i forbindelse med andre, lignende sager, der er blevet anmeldt fra forskellige adresser i Slagelse. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre, og derfor har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi