Tirsdag aften opstod der tumult på Elmebjergvej i Sorø, hvor politiet blev tilkaldt. Under episoden truede en af de involverede, en 31-årig mand, en politibetjent med en lommelygte udstyret med en taserlignende anordning.
Den 31-årige mand blev anholdt klokken 20.55 og sigtet for trusler mod politiet. Han blev derefter taget med til politistationen i Slagelse. Her brugte han en række skældsord mod en anden betjent, hvilket førte til en yderligere sigtelse for fornærmelig tiltale.
Efter afhøring blev den 31-årige løsladt igen klokken 21.55.