Politiet modtog søndag morgen en anmeldelse fra andre trafikanter om en bil, der slingrede afsted på Vestmotorvejen. Bilen blev standset af betjente mellem Sorø og Slagelse, hvor de observerede føreren sniffe lattergas.
Føreren, en 31-årig mand fra Storkøbenhavn, blev anholdt klokken 7.15. Han blev sigtet for spirituskørsel, kørsel i påvirket tilstand og kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere havde fået frakendt sit kørekort. Der blev desuden fundet otte flasker med lattergas i bilen, hvilket førte til en sigtelse for overtrædelse af lov om lattergas.