33-årig fra Slagelse varetægtsfængslet efter voldssag

dato

En 33-årig mand fra Slagelse blev lørdag varetægtsfængslet frem til den 25. november efter et grundlovsforhør. Han er sigtet for vold.

Manden kom i politiets søgelys fredag eftermiddag, da han blev bortvist fra et værtshus i centrum af Slagelse, hvor han optrådte truende. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Efterfølgende kørte han mod sin bopæl i en taxa, men ragede uklar med chaufføren. Taxachaufføren blev slået omkuld og fik flere spark på kroppen. Den 33-årige blev anholdt fredag klokken 17.36.

Manden var desuden mistænkt for flere tilfælde af vold mod politiet.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Mest læste artikler