En 34-årig mand blev tirsdag morgen klokken 8.25 standset af politiet, mens han kørte ad Søndre Ringgade i Slagelse. Det viste sig, at manden ikke havde noget kørekort, og en narkometertest gav udslag for kokain.
Manden blev anholdt klokken 9.12 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel i frakendelsestiden. Det er ikke første gang, han er blevet sigtet for at køre uden kørekort. Bilen, han kørte i, blev beslaglagt på stedet.