Politiet modtog tirsdag aften en anmeldelse fra et supermarked i Slagelse, hvor personalet havde tilbageholdt en mand mistænkt for at stjæle en bluse.
Den mistænkte, en 36-årig mand fra Skælskør, havde ifølge en medarbejder prøvet en bluse i prøverummet. Efterfølgende beholdt han blusen på og gik gennem kassen uden at betale for den.
Politiet ankom til stedet og anholdt den 36-årige mand klokken 20.47. Han blev sigtet for butikstyveri og afhørt på politistationen i Slagelse. Manden blev løsladt igen klokken 21.45.
Den sigtede blev vejledt om, at han ikke længere var ønsket som kunde i forretningen.