En politipatrulje rykkede i går klokken 19.23 ud til en brand i et træ på Kirkerupvej ved Slagelse. Ved ankomsten traf betjentene en 37-årig mand, som virkede meget interesseret i branden.
Betjentene bemærkede, at manden lugtede kraftigt af røg som fra en brand. Ved en nærmere visitation fandt de seks lightere i mandens lommer. Manden blev herefter anholdt og sigtet for brandstiftelse.