Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt til en forretning på Rådhuspladsen i Slagelse, efter at butikspersonalet genkendte en kunde, der ugen forinden havde stjålet varer for knap 4.200 kroner.
Kunden, en 48-årig mand fra Vestsjælland, blev identificeret ved hjælp af overvågningsbilleder, der fastlagde, at han tidligere havde været i forretningen, hvor tyveriet blev begået. Manden blev efterfølgende sigtet for butikstyveriet.