61-årig anholdt for graffiti-hærværk på Slagelse Banegård

dato

Torsdag eftermiddag blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor der var blevet malet graffiti på toilettet i et tog, der netop var ankommet til stationen. På baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til en 61-årig mand fra Haslev.

Den 61-årige mand blev anholdt klokken 15.39 på banegården, hvor han blev fundet med en spraydåse med maling på sin cykel. Han blev sigtet for hærværk og afhørt på politistationen i Slagelse.

Efter afhøringen blev manden løsladt igen klokken 16.45.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi