Tirsdag ved middagstid opstod der en hændelse ved sygehuset i Slagelse, hvor en parkeringsvagt blev truet med øretæver. En mand var stærkt utilfreds med en p-afgift, der var blevet pålagt hans bil.
Politiet blev tilkaldt og fandt frem til en 75-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 12.58. Han blev sigtet for trusler og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt.
Den 75-årige mand blev løsladt igen klokken 13.27 efter afhøringen.