Adjunkter med stærke ernærings- og fødevarefaglige profiler til ernæring- og sundhedsuddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at formidle din viden om fødevarer, ernæring og sundhed til studerende? Finder du inspiration og glæde ved at arbejde med forskning og udvikling? Og er du klar til at samarbejde med praksis i både projekter og undervisning? Så er det nu, du skal læse med her.

På Professionshøjskolen Absalon har vi et mål om, at de studerende skal mærke deres uddannelse fra første dag. Når de træder ind ad døren, skal de mærke den profession, de er på vej ind i. De skal mærke en særlig uddannelseskultur, hvor fællesskabet med undervisere og andre studerende står stærkt, og endelig skal de mærke en samlet organisation, der sætter studerende først, og som har en stærk og tydelig uddannelsesprofessionalisme. Derfor vil vi frem mod 2025 realisere et uddannelsesløfte til alle vores studerende, hvor vi styrker fem elementer i uddannelserne. De fem elementer er studiestart, arbejdet i studiegrupper, professionel træning og øvelse, et nært studiemiljø med tætte relationer samt personlig og professionel dannelse.

Vil du være med til at løfte denne opgave? Så søger Center for Sundhed og Rehabilitering to adjunkter, som både kan løfte undervisningsopgaver samt forsknings- og udviklingsprojekter relateret til fødevare- og sundhedsinnovation.

Din profil
Vi søger dig, der selvstændigt kan indgå i vores forsknings- og udviklingsprojekter, og samtidig kan varetage undervisning i en række fagområder på grunduddannelsen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med professionshøjskolesektoren. Du skal kunne agere i mange sammenhænge, og derfor er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i de følgende udsagn:

Erfaring med forsknings- og udviklingsprojekter. Du har erfaring med at deltage i projekter indenfor fødevare- og sundhedsområdet, og evner selvstændigt at varetage opgaver inden for områderne. Det gælder både når der skal søges funding, udføres projekter, formidles til praksis og studerende, samt skrives videnskabelige artikler.

Tydelig og engagerende formidler. Du har en positiv indgangsvinkel og kan formidle din undervisning på en nærværende måde, så du fremstår tydelig og vidende inden for din profession. I samarbejde med studerende og kolleger går du engageret til opgaven med at skabe et interessant læringsmiljø ved at integrere din viden fra forsknings- og udviklingsprojekter i undervisningen.

Kompetent underviser. Du er i stand til at planlægge, udvikle og gennemføre undervisning i det ernæringsfaglige område og kan koble det sammen med fødevarekendskab, mikrobiologi og sensorik. Din undervisning og tilgang til de studerende bærer præg af, at du har passion for dit arbejde.

Derudover forventer vi os, at du har:

  • en professionsbachelor i ernæring og sundhed, samt
  • en relevant master- eller kandidatuddannelse

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver spænder bredt, men udgør primært:

Deltage i forskellige typer af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Du skal bl.a. planlægge og gennemføre forsøg i tæt koordinering med praksis. Efterfølgende skal du varetage opgaven med at udvikle uddannelsens praksiselementer i samarbejde med det ernæringsfaglige praksisfelt.

At undervise er en del af hverdagen. Din opgaveportefølje som underviser består i at tilrettelægge, udvikle, gennemføre og evaluere undervisning på grunduddannelsen, samt efter- og videreuddannelsesområdet. Dette både selvstændigt og i tæt samarbejde med teamet af undervisere.

Dine kolleger
Ernærings- og sundhedsuddannelsen er placeret på Campus Slagelse, hvor vi er et mindre, dedikeret team med høje ambitioner for vores uddannelse. Vi er en del af Center for Sundhed og Rehabilitering. I centeret driver vi seks grunduddannelser: Ernæring- og sundheds-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, jordemoder-, sundhedsfaglig koordinator- samt administrationsbacheloruddannelsen.

Vi ser en styrke i et tæt videnskredsløb mellem grunduddannelse, forsknings- og udviklingsprojekter, samt efter- og videreuddannelse. Fagmiljøet hos os er kendetegnet ved at være fagligt stærkt. Vi værdsætter en respektfuld og uformel tone i et seriøst samarbejde, hvor høj faglig kvalitet er i højsædet.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingerne er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. januar 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Ane Kruse, 72482273, akr@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest onsdag den 25. oktober 2023.
  • Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 1. november 2023.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673).

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458).

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925093

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet