BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder med både operative og administrative opgaver i et multinationalt miljø? Kan du begå dig i et internationalt miljø hvor policy, udvikling og samarbejde på tværs af NATO stabe er en naturlig del af hverdagen? Så læs videre, for her er stillingen til dig!
Om os
Multinational Division North (MND North) er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstede-værelse i Letland. I fredstid er hovedkvarteret beliggende i Adazi (Letland) og i Sla-gelse. MND North er underlagt i operativ kontrol af Multinational Corps North East i Stettin (MNC NE).
MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland.
I tilfælde af krise og konflikt kan hovedkvarteret føre landmilitære styrker inden for det fulde opgave-spektrum.
MND North hovedopgave er i fredstid at forestå den operative planlægning og for-beredelse, der sikrer evnen til at kunne løse opgaven i krise og krig. Derudover har hovedkvarteret en vigtig opgave med at forestå uddannelse af primært danske og lettiske brigadehovedkvarterer.
Divisionen skal desuden gennemføre den øvelses-virksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktivi-teter i regionen, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP).
Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet.
Herudover bidrager MND North til udvikling af den danske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og de funktionelle specialer på troppeenhedsniveauet.
Om stillingen
Du vil blive en del af en sektion der består af fire medarbejdere, to officerer og to befalingsmænd. Den anden befalingsmand i sektionen er multinationalt bemandet og er placeret i Letland, sammen med de to officerer. Der vil under indsættelse ligeledes tilgå en feltpræst.
Som eneste fra sektionen i Danmark, forventes det, at du har en høj grad af selvstændighed og er vant til at arbejde på egen hånd.
At arbejde i et multinationalt hovedkvarter, er en oplagt mulighed for at få indsigt i de mekanismer der får NATO strukturen til at fungere.
Du vil være ansvarlig for udarbejdelse af bemandingslister til hovedkvarteret, samt at sparre med de forskellige nationers hjemlige hovedkvarterer i forhold til, om deres personel opfylder de operative krav, samt til- og afgang af personel.
Der vil ligeledes være opgaver som at forankre bedømmelser på alt personel og sørge for at disse fremsendes til respektive nationer når en medarbejder har End Of Tour.
Du vil desuden skulle fungere som Fund Manager (budget ansvarlig) i sektionen. Denne opgave involverer bl.a. lønbudget for civilt ansatte og formalisering af deres ansættelsesvilkår.
Det nationale budget vil du have en begrænset berøringsflade med, primært som sparring med det Nationale Støtte Element, der er tilknyttet MND North.
Stillingen giver dig gode rammer for at forme din arbejdsdag i et internationalt miljø, ligesom der vil være gode muligheder for videreudvikling, enten i form af civile uddannelser eller militære kurser.
Balancen mellem arbejdsliv og privatliv vægtes højt i sektionen, hvorfor der kan aftales hjemmearbejdsdage.
Der vil være begrænset rejseaktivitet, primært til den østlige del af hovedkvarteret, og rejseaktivitet aftales direkte med sektionschefen. Større aktiviteter er placeret i Letland, og disse perioder er kendte for at lette planlægningen med fravær på hjemmefronten.
Om dig
Du er uddannet seniorsergent med en baggrund som stregbefalingsmand i Forsvaret.
Da arbejdet i en international stab er meget anderledes end at arbejde i en national stab, lægges der høj vægt på FOKUS kompetencerne kommunikation, samarbejde, faglighed og nytænkning. Du er god til at skabe samarbejdsrelationer i forskellige fora, ligesom du forstår og respekterer andres forskelligheder.
Du er god til at formulere dig kort og præcist i såvel skrift som i tale, og du tør give åbent udtryk for holdninger og ideer.
Du tilpasser dig let ændrede krav og udviser parathed til at gøre tingene anderledes.
Du er typen der er god til at opbygge relationer til gavn for dit arbejde og dit sociale netværk. Det forventes at du er en type der både kan skabe et godt arbejdsmiljø og styrke det interne samarbejde i sektionen, men ligeså vel også på tværs af brancher i divisionen.
Vi ser gerne, at du har flere års erfaring med administration af personel ved minimum ansvar 4, niveau III eller højere niveau.
Du kan forvente at blive pålagt visse opgaver relateret til nationale forhold, men dette ses at være begrænset.
Det er en fordel hvis du har et godt og solidt kendskab til IT generelt: Microsoft Office, SharePoint samt gerne erfaring som Terminal sikkerhedsofficer (TASO). Er der systemer som du ikke mestrer, så vil du blive uddannet til at bruge dem.
Du skal besidde gode kommunikative evner på både dansk og engelsk – såvel i tale som på skrift jf. STANAG 3-3-2-2.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ACOS G1, major Jesper Meiborg på mail MNDN-G1-CH@MIL.DK eller jesper.meiborg@reach.nato.int eller tlf. 72 83 11 31, alternativt rette henvendelse til nuværende stillingsindehaver seniorsergent Ole Munch Nielsen på mail MNDN-G1-03@MIL.DK eller tlf. 40 74 07 19.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 18. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 25 og/eller 26.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183532&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843941