Afsnit for ældresygdomme - 2 på Slagelse sygehus søger Social-og sundhedsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med geriatrisk sygepleje i et tæt tværfagligt samarbejde, så har vi en stilling som Social- og sundhedsassistent ledig pr. 01.07.23 eller efter aftale.

Om afsnittet

Vores sengeafsnit har 21 geriatriske sengepladser, da vi udvidede med 5 senge midt i april. Patienterne indlægges via Akutafdelingen, andre afsnit på sygehuset eller direkte fra hjemmet. Vores patienter er komplekse med flere problemstillinger, hvor langt de fleste indlægges pga. fald, faldende funktionsniveau, forvirringstilstande, infektioner eller til udredning, og de har brug for hjælp af primær sektor i dagligdagen.

Dine kommende kollegaer er en blanding af både unge/nye og meget erfarne sygeplejersker/SSA´er. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi kan grine af os selv - og med hinanden, og vi griner også sammen med vores patienter. Vi arbejder for, at løse vores kerneopgave udfra vores geriatriske patienters behov. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde både mono- og tværfagligt og på tværs af afsnittene på hospitalet.

Vi står overfor at ændre vores arbejdsgange til en blanding af Primary nursing og teamsamarbejde, som giver mulighed for at have alle elementer af patientforløbet med i sygeplejen. Vi skal arbejde i makkerpar, hvor vi altid hjælper hinanden både praktisk og med faglig sparring.

Vi gør os hele tiden klogere
På trods af en uforudsigelig hverdag, vægter vi den faglige udvikling højt og vi arbejder løbende med at sikre, at ny viden bliver en del af vores daglige praksis. Dagligt prioriterer vi, at afvikle tværfaglige tavlemøder og et ugentlige forbedringstavlemøder. Vi afholder dagligt 15 faglige minutter, hvor refleksionen og den faglige sparring er i højsæde. Vi tilbyder årligt SKILLS træning og har fokus på den enkeltes behov for læring.


Vi søger

Vi søger en social- og sundhedsassistent –bred erfaring eller lidt erfaring - det vigtigste er at du har lyst til arbejde med ældre mennesker i et godt miljø, har gode samarbejdsevner og mod på selvstændigt arbejde, og har lyst til helhedspleje hos ældre mennesker.

  • En der kan arbejde i blandede vagter og vagt hver 2. – 3. weekend
  • En der kan arbejde målrettet og relationelt i forhold til de ældre og deres netværk.
  • En der kan arbejde selvstændigt og samtidig forholde sig reflekterende og lyttende.
  • En der har gode samarbejdsevner og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • En der trives og ønsker at tage del i en organisation, der er i løbende udvikling og forandring.
  • En der har lyst til at dele erfaringer med os
  • En der ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • En hvis humor, respekt og empati er med til at sætte præg på en aktiv hverdag.

Vi tilbyder

  • Individuel arbejdstidstilrettelæggelse under hensyntagen til hele personalegruppens trivsel og behov. Du kan ikke altid arbejde som du vil, men vi gør en stor indsats.
  • Et afsnit der altid har åbent, hvorfor vi tilbyder varieret arbejdstid på gennemsnitlig 37 timer om ugen, eller andet timeantal hvis det er sådan du ønsker det.
  • Plads til humor, arbejdsglæde og teamsamarbejde
  • En synlig ledelse i hverdagen
  • En god introduktion af vores nye kollegaer samt modulopbygget undervisning

Du er velkommen til at ringe og aftale et uforpligtigende møde, hvor du kan se vores afsnit, møde vores dejlige personale og få en snak om, hvorfor det er så spændende at arbejde med den ældre patient / borger.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lisbet Kristensen, på mobil 30 58 04 34/mail:likris@regionsjaelland.dk eller souschef Pia Lohse Christensen mobil 24 96 97 62

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og CV, skal være os i hænde elektronisk senest torsdag d. 29.05.2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og snarest derefter

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/34971&linkref=12568&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet