BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi kalder på smede, der er gode til mange forskellige svejsemetoder, til en stilling ved os, hvor du får muligheden for at reparere Forsvarets pansrede køretøjer samt andet materiel.
Om os
Værksted Slagelse består af ca. 80 professionelle medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af Forsvarets landbaseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.
Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for Forsvaret.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et solidt fællesskab i en professionel enhed.
Om stillingen
Værkstedet har i forvejen 2 smede som du primært skal samarbejde med, men i forbindelse med div. opgaver vil du også skulle arbejde på tværs af samtlige faggrupper på værkstedet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Div. svejseopgaver på pansrede køretøjer
- Fremstilling af diverse militære og civile genstande
- Reparation af materiel
Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder.
Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et Kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse (svendebrev) inden for smedefagene.
Du skal kunne håndtere følgende svejse metoder 111,131,135,136 og 141 - således at der kan aflægges certifikat, hvis det ikke allerede haves.
Du skal have kendskab til lodning hård, sølv og tin samt nitning i ALU og stål.
Du skal kunne anvende div. maskiner, kantpresser, drejebænk og fræser.
Du har kørekort til minimum kategori B,
Kategori C. samt truckcertifikat er ønskeligt.
Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet og overholde deadlines. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten. Basislønnen er 26.361,59 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er i Slagelse.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfrist er den 5. november 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Antvorskov, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926646