BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en alsidig og selvstændig maskinfører, som brænder for at køre maskiner i vores virksomhed. Kan du via godt samspil og overblik over opgaverne omsætte viden og færdigheder til velplejede og attraktive områder til gavn for borgere og brugere - så kan du være den nye kollega, vi mangler.
Jobbet
Arbejdsopgaverne er varierende indenfor drift og vedligehold af grønne områder og vejarealer både i åbent land og byrum, hvor det primære formål er at levere attraktive arealer, der indbyder til ophold og velvære for kommunens borgere og brugere. Det er derfor et krav, at du har de faglige kompetencer i orden til arbejdet med effektiv anvendelse af maskiner som en naturlig del af opgavernes udførsel.
Din primære opgave vil være at køre med større traktorer samt entreprenørmaskiner. Opgaverne vil være blandt andet være rabatklipning, fejning, vintertjeneste m.v.
Det forventes af dig, at du også kan og vil arbejde med opgaver, der foregår udenfor maskinen. Det betyder, at du ved behov vil indgå i den daglige drift ved opgaveløsninger på tværs af virksomheden herunder vintertjeneste.
Vi udfører opgaverne, mens brugerne ofte er til stede, hvilket stiller krav til din planlægning, overblik og fremtoning samt serviceforståelse.
Vi forventer, at du
- har kørekort til min. kat. B og samt gerne B/E samt ”Vejen som arbejdsplads”
- har en robusthed, der matcher et fysisk arbejde, der udføres ude i al slags vejr
- har interesse for maskiner og kan dokumentere erfaring med disse (cv, referencer) gerne suppleret med diverse kurser med maskiner indenfor drifts- og anlægsområdet. Herunder erfaring i vedligehold af maskinerne
- ser optimeringer/nye løsninger og fleksibilitet som en naturlig del af hverdagen
- har almene it-kompetencer, og kan orientere dig vha. kortprogrammer på IPad
Vi tilbyder
Et arbejde i en alsidig drifts- og entreprenørvirksomhed, der leverer 365 dages handlekraft indenfor en bred vifte af opgaver indenfor vejdrift, parkdrift, renholdelse, vejafvanding, vandløbsvedligeholdelse, vintertjeneste, grå og grønne anlægsopgaver m.v.
Du vil træde ind i en virksomhed, der samarbejder på tværs af afdelinger og teams efter princippet ”opgaven sætter holdet”. Opgaverne vil derfor kunne ligge indenfor alle driftsgrene på tværs af virksomheden.
Virksomheden ligger vægt på og har et stærkt samarbejde med entreprenører, vognmænd og øvrige leverandører indenfor området. Vi er en virksomhed med højt til loftet, og hvor et godt arbejdsmiljø, et godt humør og det gode kollegaskab vægtes højt.
Arbejdstiden starter som udgangspunkt kl. 6.30 og slutter kl. 15.00 – fredag kl. 11.30, en vis fleksibilitet og variation skal forventes i forhold til opgaverne med hensyn til arbejdstid og mødested. Hvor det at møde ind ude hvor opgaverne løses er almindeligt anvendt i virksomheden (indenfor Skats regler).
Ansættelsestidspunkt
- 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst (3F).
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
- teamleder Per Nielsen på telefon 24 26 62 45 eller
- driftsleder Niels Kupiec på telefon 20 49 53 93 i tidsrummet kl. 8.00-14.00.
Frist for ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde
- 18. juni 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062989