BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et ønske om udvikling, stabilitet og indflydelse på egen hverdag, samt viljen og lysten til at arbejde i et brigadehovedkvarter med mange forskellige opgaver og muligheder, så kan planlægningssektionen tilbyde dig stillingen som stabshjælper.
Om os
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter, med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres forud for deployering til en række missioner.
Planlægningssektionens faste del består af en chef (major - kaptajn på uddannelsesaftale), en næstkommanderende (kaptajn), to operationsofficerer (kaptajner), en operationsbefalingsmand (seniorsergent) og en stabshjælper (korporal). Sektionen har samtidigt en reserviststruktur, der spejler den faste del, samt indeholder yderligere en sagsbehandler (kaptajn) og fem stabshjælpere (Konstabelgruppen).
Sektionen udfører blandt andet opgaver inden for følgende områder: Operationsplanlægning i det fulde opgavespektrum i relation til brigadens indsættelser på øvelser eller i rammen af nationale operationer. I 2024 deltager brigaden i Multinational Division North (MNDN) træningscyklus, hvilket blandt andet indebærer deltagelse i øvelserne KNIGHT EXECUTER (en MAPEX - brigade stabsarbejde for plancenteret) og KNIGHT NAMEJS (en CPX – øvelse for operations- og planlægningscenter).
I det daglige gennemføres udarbejdelse af brigadens årsbefaling, som former brigadens udvikling. Planlægning og udformning af direktiver for langsigtet uddannelsesvirksomhed og samarbejde i brigaden. Tværgående aktivitetsplanlægning og -opfølgning samt ressourcetildeling.
Om stillingen
Tjenesten ved planlægningssektionen giver mulighed for personlig udvikling og varierende tjeneste. Dagligdagen er præget af et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at skabe plads til de individuelle spidsbelastningsperioder, der opstår fra tid til anden.
Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for sektionen, og vi lægger vægt på en gensidig fleksibel tilgang til tjenesten, hvor der er mulighed for en god work/life-balance.
I dit operative virke støtter du driften af brigadens planlægningscenter og indgår i tæt samarbejde med den øvrige brigadestab. Du indgår som en del af brigadens information management cell (IMC), der håndterer kommunikation ind og ud af brigadehovedkvarteret og medvirker samtidigt til løbende udviklingen af procedurer på dette område.
Du støtter desuden lejlighedsvist brigadens mission planning teams med gennemførelsen, af den indsættelsesspecifikke uddannelse, der skaber forudsætningen for enhedernes udsendelse i mission.
Som stabshjælper i det daglige, støtter du staben med tilrettelæggelsen af aktiviteter i form af bestilling og bookning af faciliteter samt den praktiske gennemførelse. Endvidere støtter du sektionen med at kontrollere den langsigtede planlægning i brigadens interne styringsredskaber (eksempelvis Outlook kalendere og eMTEP-AKOS). Desuden støtter du med løsning af de ad hoc opgaver, der til tider opstår internt i sektionen såvel som i brigadestab og ved brigadens øverste ledelse.
Der vil være mulighed for, at udvikle dig både personligt og fagligt gennem brigadens egne studieperioder, uddannelser, øvelser og kollegial sparring. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevant kursusvirksomhed, som vil kunne understøtte din udvikling.
Du har stor mulighed for at påvirke løsningen af dine pålagte opgaver og derigennem mulighed for at skabe dig en fleksibel hverdag, desuden er der mulighed for at forme din egen opgaveportefølje i forhold til dine interesser og evner.
Om dig
Du er korporal eller overkonstabel med erfaring fra Hærens stående enheder (SRS) og har appetit på at arbejde i en brigadestab med en bred vifte af opgaver. Du har gjort tjeneste på bataljons- eller som minimum underafdelingsniveau – i rammen af en kommandodeling – hvor du gerne har oplevet enheden indsat.
Som person er du serviceminded og selvstændig, da du ofte kommer til at arbejde under meget frie rammer og til tider direkte for brigadechefen. Du er helhedsorienteret og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan indgå i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Dette kommer til udtryk i en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, der sætter dig i stand til at gennemføre opgaveløsning med et godt overblik og en høj grad af faglighed. Samtidig er du forudseende, opsøgende og koordinerende i forhold til dine arbejdsområder.
Du besidder gode relationelle færdigheder og har nemt ved at indgå i skiftende samarbejdsrelationer, hvor du trives med at få opgaver og ansvar ud fra dine evner og kompetencer.
Det er ønskeligt, at du kan anvende DeMARS samt mitFES, og desuden er det en fordel, at du har kendskab til eMTEP og C2IS. Du kan formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Fast tjenestested er 2. Brigades hovedkvarter på Gardehusarkasernen, Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Henrik Cederbye, chefen for planlægningssektionen ved 2. Brigade (2BDE-G5-01) på fastnet 72 83 30 51 eller mobil 40 49 24 27.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 5. november 2023. Der gennemføres ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om forsvaret på www.forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185634&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907382