BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du seniorsergent eller erfaren oversergent? Har du solide ledelsesevner, godt humør, er løsningsorienteret og besidder du evnen til at skabe følgeskab og ikke mindst gode relationer?
Så er det med stor sandsynlighed dig, som skal være vores nye kollega.
Om os
Vi er en del af Forsyningsafdelingen under Supply Chain Divisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Supply Chain Divisionen er en moderne logistikvirksomhed, der støtter koncernens enheder, soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger.
Vi har et naturligt fokus på betjening og levering af logistisk støtte til hele koncernen. Vi vægter i det fremadrettede arbejde at sikre en fortsat effektiv Supply Chain, der også kan understøtte et styrket forsvar.
Forsyningscentrene er placeret på henholdsvis Antvorskov Kaserne i Slagelse samt Vordingborg Kaserne i Vordingborg, og de har ansvar for områdestøtte ved Midt-, Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster.
Om stillingen
Stillingen som næstkommanderende er en meget selvstændig stilling, hvor du vil have et stort ledelsesrum samt ansvar for den interne logistik og den daglige ledelse af personellet.
Du vil være det naturlige omdrejningspunktet for koordinering af opgaver med de brugende enheder, ligesom du indgår i et samarbejde og netværk med de andre næstkommanderende på tværs af landets forsyningscentre.
Som del af den daglige ledelse af medarbejdere og elever ved forsyningscenteret er du ansvarlig for deres uddannelse og rutinering inden for forsyningscenterets samlede opgaveportefølje. Foruden at klæde den enkelte medarbejder på til sit primære arbejde, er du ansvarlig for planlægningen af jobrotation og sidemandoplæring, så der til enhver tid kan opretholdes løsning af opgaver og servicering af de brugende enheder.
Du skal – sagt med andre ord - have fingeren på pulsen og kunne overskue det samlede opgaveløft, men samtidig kunne dykke ned og støtte samt vejlede medarbejderne i den enkelte opgaveløsning. Du skal finde gejsten i og trives ved at skabe løsninger, hvor behovene er mange, men mulighederne kan være få, men samtidig kunne tænke ud af boksen og se muligheder, alt imens du sørger for ordentlige vilkår på begge sider af disken. Du er ambassadøren og diplomaten i hverdagen, men ligeledes garanten for at opgaverne løses koordineret, korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Er du nysgerrig og har interesse, men er i tvivl om du er den rette profil eller vil du bare gerne vil høre mere? Så kontakt leder forsyningscentrene og book en snak om, hvad et forsyningscenter dækker over, hvad det vil sige at være næstkommanderende samt få en rundvisning på forsyningscentrene.
Kontaktoplysningerne finder du under afsnittet "kontakt og ansøgning".
Vi har som virksomhed meget stort fokus på og interesse i at finde den rette profil og kollega.
Om dig
Du er oversergent eller seniorsergent med potentiale til udnævnelse til M231 niveau.
Du har solid erfaring med og forståelse for ledelse, herunder gerne ledelse af teams, ligesom du har lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af både din arbejdsplads og dine medarbejdere.
Det er en fordel, hvis du har en god forståelse og flair for logistik samt forsyningskæden, herunder den praktiske udførelse af genforsyningstjenesten. Det er ønskeligt, at du har erfaring som forsyningsbefalingsmand, logistikbefalingsmand, materiel- eller materieladministrationsbefalingsmand.
Som person er du samarbejdsparat, og i din opgavetilgang er du velovervejet, struktureret og helhedsorienteret. Du besidder gode kommunikationsevner - skriftligt såvel som mundtligt.
I dit daglige virke kan du arbejde selvstændigt, fleksibelt og er omstillingsparat. Du evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af de mangfoldige opgaver, der naturligt optræder i dagligdagen.
Stillingerne er lokaliseret på hhv. Slagelse og Vordingborg Kaserne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Evt. faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse eller Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen eller har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte lederen af forsyningscentrene, chefsergent Danni Dines Jensen, på telefon 2555 2411.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 24. september 2024 og samtaler forventes afholdt uge løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SUPPLY CHAIN DIVISIONEN
FMI Supply Chain divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. SCD har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. SCD vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.
Vi ser frem til din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185542&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904636