Brænder du for et sikkert og trygt arbejdsmiljø for alle? Og har du en bred viden om både lovgivning og hvad der virker? Så er det dig, vi har brug for!
I Slagelse Kommune har vi store planer for vores arbejdsmiljøarbejde – men vi mangler dig på holdet!
Som arbejdsmiljøkonsulent hos os bliver du en nøglespiller i vores mission om at skabe de bedste arbejdsforhold for Slagelse Kommunes mange medarbejdere, og du får rig mulighed for at arbejde med en bred vifte af spændende og udfordrende opgaver inden for arbejdsmiljø.
Vi er en stor organisation med en decentral tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. Det betyder, at man som arbejdsmiljøkonsulent har masser af kontakt med vores arbejdsmiljøgrupper og lokale MED-udvalg, når de efterspørger hjælp og sparring.
Opgaver og ansvarsområder
Slagelse Kommune består af en bred vifte af arbejdspladser med meget forskellige psykiske og fysiske arbejdsvilkår. Det giver dig god mulighed for at beskæftige dig med en stor mangfoldighed inden for arbejdsmiljøfaglige problemstillinger.
Du vil være en af tre arbejdsmiljøkonsulenter, og du vil skulle arbejde både med fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt den mere strategiske del af arbejdsmiljøarbejdet.
Dine opgaver som arbejdsmiljøkonsulent vil bestå af en vifte af opgaver, som relaterer sig til arbejdsmiljø, hvor du bliver en vigtig sparringspartner for vores ledere og arbejdsmiljørepræsentanter om stort og småt inden for arbejdsmiljøområdet. Du får derfor gode muligheder for at bruge din brede viden om arbejdsmiljølovgivning og arbejdsmiljø.
Nogle af dine primære opgaver vil være
- Rådgivning, vejledning og sparring til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, primært omkring fysisk arbejdsmiljø, fx bygninger, sikkerhedskultur mv.
- Understøtte dialogen med Arbejdstilsynet og bistå arbejdspladserne ved besøg fra Arbejdstilsynet, påbud mv.
- Understøtte at Slagelse Kommune overholder arbejdsmiljøloven
- Styrke og bidrage til at udvikle kommunens og arbejdspladsernes APV-processer og opfølgning på disse
- Bidrage med et skarpt blik på arbejdsmiljødata
- Forebyggelse af arbejdsskader
- Vedligeholde intranettet med trivsel-, sundheds- og arbejdsmiljøviden til gavn for arbejdspladserne
Din profil og erfaring
Vi leder efter en engageret og serviceorienteret kollega, som kan skabe ejerskab og motivation for arbejdet med arbejdsmiljøet i Slagelse Kommune.
Som person er du nysgerrig, opsøgende og evner at skabe kontakt og netværk både internt i kommunen og eksternt med kollegaer i andre kommuner. Du trives i en hverdag, som ikke altid er forudsigelig, og hvor du selv er med til at sætte rammer, skabe struktur og prioritere i opgaverne.
Du er fagligt velfunderet, arbejder evidensbaseret og er opdateret på arbejdsmiljøområdet og i særdeleshed med lovgivningen. Du formår at omsætte og formidle din faglighed til brugbar viden for vores ledere og medarbejdere, både skriftligt og mundtligt.
Du har en relevant uddannelse og erfaring, fx fra en lignende stilling som arbejdsmiljøkonsulent, og du kan begå dig i en politisk styret organisation.
Vi bruger arbejdsmiljø- og arbejdsskadesystemerne Obisoft og Insubiz, så det er en fordel, hvis du kender dem.
Kort om os
HR og Arbejdsmiljø er en del af den nyetablerede afdeling HR & Personale, som udover HR og Arbejdsmiljø består af Uddannelse, PersonaleJura og Løn og Personale.
Du vil komme ind i en afdeling, som er midt i en etableringsproces. Vi er ved at lære hinanden at kende og få overblik over vores opgaveportefølje. Du skal derfor have lyst til at være en del af en nyetableret afdeling, hvor der ikke er noget ”plejer”, og hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger. Hos os vægter vi samarbejde og trivsel højt. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi støtter hinanden og arbejder sammen for at skabe de bedste rammer for vores arbejde.
Vi tilbyder løbende efteruddannelse og kurser, så du kan udvikle dine kompetencer og holde dig opdateret inden for arbejdsmiljøområdet.
Fleksibilitet og work-life balance er vigtigt for os, og vi tilbyder derfor fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, så du kan opnå en god balance mellem arbejde og privatliv.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer, og arbejdsstedet er på Slagelse Rådhus, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse. Rådhuset ligger tæt på Slagelse Station.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Vil du vide mere
om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
- Arbejdsmiljøkonsulent Heinrich Dedenroth Larsen på telefon 21 75 56 31 eller
- afdelingsleder Susanne Lundsgaard på telefon 21 69 08 06
Når du sender din ansøgning, skal du vedhæfte CV samt relevant dokumentation for uddannelse.
Ansøgningsfrist
- 19. marts 2025
Vi forventer at holde samtaler den 25. marts 2025.
Tiltrædelse
Efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HR og Arbejdsmiljø, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4cd60e98-140e-4cd4-b049-5eeba179581e