Bekymret borger alarmerede politiet om ung mand med pistol

dato

I går klokken 14.35 modtog politiet en opringning fra en bekymret borger, der havde set en ung mand gå rundt med en pistol på Løvegade i Slagelse.

En politipatrulje rykkede hurtigt ud og fandt kort efter frem til en 14-årig dreng. Det viste sig, at drengen havde taget en legetøjspistol med i byen.

Betjentene tog en snak med drengen og hans familie og understregede, at man ikke bør gå rundt med legetøjspistoler, da det kan skabe utryghed.

Kilde: Politiets Døgnrapport