Mandag kl. 12.23 blev politi og brandvæsen tilkaldt til en lejlighed i Slagelse på grund af en anmeldelse om brand i bygningen.
Men der var ingen brand. Alarmopkaldet var foretaget af en 53-årig mand.
Efter brandvæsenet havde bekræftet, at der ikke var brand, blev den 53-årige mand, der var temmelig beruset, sigtet for at overtræde straffelovens regler om misbrug af faresignal.