Onsdag klokken 16.50 standsede politiet en bilist på Vestmotorvejen ved Slagelse. Bilen, som havde en tilkoblet påhængsvogn uden lys, blev ført af en 35-årig mand fra Hillerød.
En narkometertest viste, at føreren var påvirket af cannabis. Den 35-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Det blev også konstateret, at han var frakendt kørekortet, og han blev yderligere sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Manden har flere gange inden for de seneste tre år været sigtet for at køre uden førerret. Som følge af dette blev bilen beslaglagt på stedet. Ejeren af bilen blev desuden sigtet for at overlade den til en person uden kørekort.