Bliv Antons trygge nattevagt med ansvar og empati

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Anton er født med en svær hjerneskade, er spastisk lammet og har nedsat syn. Han bor på et bosted og har brug for overvågning om natten, da han til tider får epileptiske anfald og ikke er i stand til selv at tilkalde hjælp. Du skal også hjælpe ham hvis han skal vendes, er tørstig, eller han har haft et uheld i sengen, men ellers vil det hovedsageligt være overvågning og tryghed.

Selvom Antons verbale sprog er begrænset, så forstår og opfatter Anton mange ting, og vil gerne tales med og behandles som en 13-årig.

Da du skal være vågen nattevagt, er det selvfølgelig vigtigt, at du kan holde dig vågen samt underholde dig selv.

Der er et fast team omkring Anton, og hans faste hjælper, som har været hos ham i mange år, har søgt nye udfordringer. Derfor mangler vi en fast nattevagt til vagter der ligger sådan her:

Lige uge:

Mandag 22-6

Tirsdag 22-6

Bagvagt torsdag

Ulige uge:

Mandag 22-6

Tirsdag 22-6

Torsdag 22-6

Bagvagt onsdag

Bagvagten går ud på at man er klar til at tage vagten, hvis ens kollega bliver syg. Du vil vide dette inden kl. 13 på dagen, hvor du har bagvagt. Det er der en lille aflønning for.

Opgaverne på de faste vagter vil være:

  • Overvågning om natten
  • Hjælp ved evt. epileptiske anfald
  • Vending
  • Omsorg og tryghed

Om dig:

  • Du skal være engageret og nærværende, have masser af empati.
  • Du har et roligt sind.
  • Du skal være moden og ansvarsbevidst.
  • Du kan arbejde selvstændigt, og være en solid og en tryg støtte for Anton.
  • Du er ikke-ryger.
  • Straffe- og børneattest vil blive indhentet inden 1.vagt.

Timelønnen hos Anton er ret attraktiv på 155,21 kr. + tillæg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Lene hos Helhedsløsningen på tlf. 70707056.

Hvis du har lyst til at blive Antons nye hjælper, så send en ansøgning vedlagt dit CV og et vellignende foto til job@bpasupport.dk.  Husk at skrive “Hjælper til Anton” i emnefeltet.

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092818

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet