Bliv central administrativ medarbejder i Center for Skole og Dagtilbud i Slagelse Kommune

dato

Vil du være med til at sikre den administrative rygrad i arbejdet med børn og unge i Slagelse Kommune?
Center for Skole og Dagtilbud søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder med opstart den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Center Skole og Dagtilbud, Team administration. Vi varetager opgaver som visitering til dagtilbud, økonomisk friplads, indskrivning skole, økonomi og meget andet. Vi er et team på 7 medarbejdere og en afdelingsleder.

Som administrativ medarbejder vil du spille en central rolle i vores daglige drift og samarbejdet på tværs af teams og funktioner i centret. Dine opgaver bliver alsidige og vigtige for at understøtte de øvrige teams i hverdagen. Du vil få stor indflydelse på eget arbejde og medvirke til at skabe en stabil og velfungerende administration som forudsætning for, at forvaltningen kan fungere optimalt og tjene borgere, politikere og samarbejdspartnere på den bedste måde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • administrative opgaver i forbindelse med dagtilbudsvisitation og bevilling af efterskole
  • mødeplanlægning og referatskrivning.
  • indkøb og bestilling af materialer og ressourcer
  • superbruger E-doc (grundig oplæring vil finde sted)
  • vedligeholdelse og opdatering af centerets websider
  • opslag af stillinger og koordinering af samtaler
  • telefonbetjening og vejledning af borgere og andre interessenter

Vi søger dig, som
  • er uddannet kontorassistent – gerne i offentlig administration.
  • har gode IT-kompetencer og kan arbejde i digitale systemer og webplatforme
  • trives med at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket
  • er serviceminded, selvstændig og har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder
  • et spændende og meningsfuldt job i et fagligt stærkt miljø
  • en arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og sammenhæng
  • gode kollegaer, der vægter samarbejde og trivsel højt
  • fleksible arbejdstider og mulighed for kompetenceudvikling

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
  • 20. juni 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt kort tid efter ansøgningsfristens udløb.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Kitt Bruun, telefon 24 76 15 32.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR, Willemoesvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9b754ca8-62e5-4e97-97f6-1aa168d86a8e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet