Bliv efterretningsbefalingsmand hos 2. Opklaringseskadron på Bornholm og tag del i et stærkt militært fællesskab

dato

Er du seniorsergent eller erfaren oversergent som ønsker nye udfordringer? Så bliver stillingen ledig ved 2. Opklaringseskadron på Bornholm. Vi har fokus på faglighed, initiativ og sammenhold, vi dyrker de klassiske soldaterværdier i eskadronen hver eneste dag.

Hos os er det et broderskab man træder ind i – og som eskadronsbefalingsmand bliver du et af omdrejningspunkterne i eskadronens sammenhold og udvikling.

Om os

2. Opklaringseskadron er en ud af to professionelle opklaringsenheder i hæren, og består af tre stående opklaringsdelinger samt en kommandodeling.

Eskadronen løser opklarings- og sikringsopgaver, samt begrænsede, men højt prioriterede, kampopgaver. 2. Eskadron kører i pansrede køretøjer og indsættes imellem fjenden og egne linjer, ofte i længere perioder, med ringe til ingen muligheder for genforsyning og støtte udefra.

2. Opklaringseskadron er kendetegnet ved:

- Professionelt personel, både i holdning, handling og fremtoning.

- Resultatorienteret ledelse og mission command på alle niveauer.

- Stærk korpsånd – forståelse for forskellighed – dyrke hinandens stærke sider – løfter i flok.

- Loyale over for opgaver og kollegaer – undergivne og foresatte.

- Prioriterer synlig og aktiv ledelse samt kontrolvirksomhed højt.

- Initiativ, handlekræft og opfindsomhed skal altid belønnes.

- At være stående reaktion styrke (SRS) betyder: Gensidig tillid, behandle hinanden med respekt, ”som voksne mennesker”.

Om stillingen
Vi søger en erfaren befalingsmand til at indtræde som efterretningsbefalingsmand. Overordnet vil du blive betroet med ansvaret for fagligheden for vores opklaringsspeciale.

Stillingen indeholder også en række administrative og planlægningsmæssige opgaver herunder planlægning af øvelser, delingernes enhedsuddannelsesdage samt skydeperioder. Derudover bistå med uddannelse for alle eskadronens delinger.

Sidst men ikke mindst så er efterretningsbefalingsmanden rådgiver og sparringspartner for eskadronchefen i operative opgaver.

Det er en vigtig stilling i eskadronens føringsstruktur og er ikke for hvem som helst.

Om dig
Grundlæggende administrativ samt operativ erfaring er en fordel. Det er en vigtig stilling i eskadronen og det kræver derfor man tænker struktureret og er i stand til at tage initiativ. Herunder har en god helhedsforståelse.

Som efterretningsbefalingsmand er det vigtigt at man fremstår motiveret og dedikeret i sin dagligdag da man ville skulle fungere som et forbillede for resten af eskadronens befalingsmænd. Som man også har en stor andel i at udvikle og skabe sammenhold i blandt.

Det er en stilling hvor der forventes meget men der vil også være tid og mulighed for personlig udvikling i stillingen. Der er tid og rum til at blive kørt ind i stillingens uddannelses-, førringsmæssige- og operative opgaver. Der forventes således ikke man fra første dag kan løse alle opgaver perfekt, det kommer med tid og rutine, og det vil resten af eskadronens ledelse naturligvis bakke op om.

Man skal have naturlig lyst til at være leder og vise interesse for andre mennesker særligt eskadronens befalingsmænd. Du skal være god til at balancere hvornår eskadronens soldater selvstændigt kan løse opgaven eller hvornår du skal træde til med din erfaring.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronchef, kaptajn Brian Grænge på tlf. 24 47 57 26 eller via mail: GHR-3B-200A@mil.dk. Alternativt kan du kontakte eskadronbefalingsmand, seniorsergent Lars H. Jensen på tlf. 22 73 34 48 eller via mail: GHR-3B-201A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/305ad8e8-ef1d-42eb-997c-7a4338e3e7b9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet