Er du vores nye pårørendevejleder i Sundhed og Ældre?
Slagelse Kommune søger en engageret og empatisk pårørendevejleder, der kan støtte og vejlede pårørende og samtidig bidrage til et godt samarbejde mellem borgere, pårørende og kommunens medarbejdere.
Når ældre svækkes i forbindelse med livsforandrende sygdomme, påvirker det hele familien og særligt ægtefællens hverdag. I Slagelse Kommune ønsker vi, at pårørende oplever sig som vigtige samarbejdspartnere omkring deres svækkede og sygdomsramte ældre. Samtidig er vi bevidste om, at der er risiko for at den pårørende bliver så belastet, at de brænder ud og selv bliver syge.
Som pårørendevejleder får du en central rolle i at styrke pårørende til ældre og sygdomsramte borgere med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Du skal både arbejde med pårørende individuelt og i grupper, og du skal kunne undervise og vejlede kommunens medarbejdere i mødet med den kriseramte pårørende.
Dine primære opgaver
- Individuelle samtaler med pårørende, hvor du tilbyder råd, vejledning og støtte i en svær hverdag
- Gruppeforløb, hvor du faciliterer dialog, introducerer strategier og værktøjer, og understøtter netværksdannelse
- Undervisning og vejledning af pleje- og sundhedspersonale, så samarbejdet med pårørende sker i forståelse og respekt
- Understøtte plejecentreledere og områdeledere i helhedsplejen i svære samtaler med pårørende
- Evaluering og rapportering af indsatsen, herunder udarbejdelse af årsrapport og opfølgning på succeskriterier.
Som pårørendevejleder bliver du organisatorisk tilknyttet Slagelse Kommunes demensteam, hvor du skal arbejde tæt sammen med demensvejledere og øvrige fagpersoner på ældre- og sundhedsområdet. Du skal både arbejde med pårørende til borgere med en demensdiagnose, kræft, hjerneskade og anden svær sygdom.
I rollen vil du indgå i et bredt tværfagligt samarbejde med kommunens helhedspleje (sygepleje, hjemmepleje), plejecentre, visitatorer, rehabiliteringsterapeuter, hjerneskadekoordinatorer og forebyggelseskonsulenter. Derudover skal du samarbejde med praktiserende læger og pårørendeforeninger, herunder foreninger for borgere med demens, Parkinson og senhjerneskade.
Vi forestiller os, at du
- har en sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en terapeutisk efteruddannelse – eller en pædagogisk/psykologisk baggrund med solid indsigt i det sundhedsfaglige felt
- har en stærk værktøjskasse til at vejlede og støtte pårørende i krise
- har erfaring med rådgivning og støtte til pårørende, gerne fra en kommunal kontekst
- har erfaring med at undervise og sparre med medarbejdere, og kan formidle viden på en praksisnær måde
- har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- er empatisk, lyttende og i stand til at skabe tillid i mødet med borgere og pårørende
- holder dig opdateret på ny viden inden for pårørendevejledning og omsorgsområdet
- trives med at være opsøgende og samarbejdende på tværs af faggrupper, enheder og eksterne samarbejdspartnere
- har blik for og bidrager aktiv til at udvikle og styrke pårørendeindsatsen
- arbejder selvstændigt, struktureret og med overblik
- er hjælpsom, konstruktiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er mulighed for at få indflydelse på og bidrage til nye måder at løse opgaven på
- en arbejdsplads, hvor du får dygtige og engagerede kolleger
- en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor vi har fokus på at spille hinanden gode
- en fleksibel arbejdsplads blandt andet med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst og med en arbejdstid på 37 timer.
Arbejdstiden vil fortrinsvis være hverdage indenfor kommunens almindelige åbningstider, men der kan også forekomme aktiviteter i aftentimer.
Der er aktuelt kontorplads på Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse. En stor del af arbejdstiden vil foregå på forskellige arbejdssteder i kommunen fx plejecentre, helhedsplejen (hjemmepleje og sygepleje) m.m. Vi forventer derfor også, at du har kørekort.
Vil du vide mere, kan du kontakte
- Afdelingsleder Heidi Hjort Kjelgaard, telefon 24 83 23 63 / mail: hekje@slagelse.dk (juleferie fra den 20. december til den 2. januar)
Ansøgningsfrist
- søndag den 11. januar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. januar 2026.
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhed og Ældre, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/586b456e-5f97-458e-b7be-a15120d6703c