Bliv en del af et nyt team og gør en forskel for en ung mand med autisme

dato

Vil du være med til at starte et nyt team op, og gøre en forskel for én borger med autisme?

Til solisttilbud søger vi

  • 2 faste pædagoger/omsorgsmedhjælpere
  • 2 vågne nattevagter frem til marts 2026

Har du altid drømt om at bruge dine kompetencer på en arbejdsplads, hvor der er lige dele struktur, hjertevarme og faglighed? Vil du have mulighed for at udvikle dine evner som menneskelig GPS i en verden, der for borgeren, til tider kan være svær at navigere i? Så har vi jobbet for dig!

Om tilbuddet
På Rosenkildevej 61 bor der 3 borgere i hver deres lejlighed, efter servicelovens § 108. Det er skærmede tilbud hvor alle borgere har behov for 1:1 støtte i hverdagen, med mulighed for at mødes i fællesrummet hvis man kan rumme det.

Borgeren der flytter ind er en ung mand med en diagnose inden for autismespektret samt kognitive udfordringer, med både adfærdsmæssige og personlige udfordringer. Der kan forekomme selvskadende og udadrettet adfærd. Derudover har borgeren behov for hjælp til personlig hygiejne.

Din vigtigste opgave er at skabe struktur, tryghed og et miljø, hvor borgeren føler sig set, hørt og forstået. Det kræver tålmodighed, fleksibilitet, en god portion humor og evnen til at fejre de små sejre – det kan være en kæmpe bedrift at gå ud med skraldet! Det gør en stor forskel i borgernes hverdag, og du vil få lov til at være en del af det.

Vi arbejder med Low Arousal som er en pædagogisk metode i at håndtere udfordrende adfærd og skabe tryghed og stabilitet for borgeren, samt minimere stress og fremme selvkontrol og trivsel hos borgeren – bare rolig, du vil blive lært grundigt op af vores koordinatorer for faglige indsatser som er certificeret i metoden.

Hvem er du?
Du må meget gerne have en interesse/lyst til at opholde dig i naturen, lave mad over bål eller bare gå en tur og sanse alt det naturen giver af muligheder – det elsker den unge mand nemlig, og han vil rigtig gerne dele det med dig.

Hvis du elsker at lave mad og bage, er det ligeledes en interesse der kan være med til at give ham nogle gode timer og sansemæssige oplevelser i løbet af dagen.

Erfaring med målgruppen er en fordel, men vi er åbne for dig, der har hjertet på rette sted og lyst til at lære. Du er struktureret, ansvarsbevidst og altid klar til at møde borgerne med anerkendelse og omsorg. Du trives i et arbejdsmiljø hvor dagene aldrig er ens, og hvor ”fleksibilitet” ikke er bare er noget vi snakker om til jobsamtalen, men et vilkår i arbejdet. Du værdsætter det tværfaglige samarbejde og er vedholdende i refleksionen over egen som andres praksis – måske kan vi lære noget af hinanden.

Der skal dagligt dokumenteres og vi lover at du får grundig oplæring, så det bliver lettere for dig at navigere i Nexus, statusnotater, handleplaner og ABC-modellen.

Vi har egne busser og de bliver flittigt brugt til at komme ud i naturen, hvorfor kørekort er en fordel.

Vi tilbyder
  • Op til 37 timer pr uge
  • Op til 16 timers arbejdsdage / nattevagt mulighed for 7/7 ordning.
  • Et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor ingen idé er for skør – og selvfølgelig også pædagogisk velbegrundet!
  • En grundig introduktion, så du føler dig godt klædt på til at møde borgerne og håndtere opgaverne. Vi slipper dig ikke løs uden en god indkøringsplan og overlevering fra dine kolleger.
  • Skiftende arbejdstider, hvor weekendarbejde er en del af pakken, men hvor der også er masser af gode oplevelser med både borgerne og dine nye kolleger.

Hvis du er klar til at tage del i et spændende og udfordrende arbejde, der kræver både hjerte, hjerne og humor, så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune.

Hvis du har spørgsmål,
eller vi ikke har fået nævnt det hele, er du velkommen til at kontakte
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist
  • 30. august 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Opstartsdato
Hurtigst muligt, når vi har fået samlet et helt team.

Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HDC - Rosenkildevej 61, Rosenkildevej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e0b10d43-bb48-40ac-aedd-41ad5a246eef

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet