Bliv en del af Forsorgscenter Toften som udekørende socialfaglig medarbejder

dato

Socialfaglig kollega til Forsorgscenter Toften efterlyses!
Hvornår har du sidst sat spor i et andet menneskes hjerte?


På Forsorgscenter Toften gør vi det hver dag, så er du en næstekærlig sjæl med høj faglighed og en høj grad af medmenneskelighed, skal du læse videre – og søge dette job!

Vi opnormerer endnu en gang og har brug for en uddannet pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver til et af vores udekørende teams.

Forsorgscenter Toften er en selvejende enhed under KFUM’s Sociale Arbejde. Vi har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Forsorgscenteret består af et § 110-tilbud, som er et midlertidigt tilbud til mennesker, der er reelt eller funktionelt hjemløse. Det består ligeledes af § 99, som er opsøgende gadeplansarbejde, § 85, som er støtte i egen bolig, samt Den Sociale Hjemmepleje, som støtter iht. både § 83 og § 85. Derudover varetager vi forskellige projekter af kortere eller længere varighed.

Vi arbejder værdibaseret, og som en del af KFUM’s Sociale Arbejde har vi næstekærlighed som en grundlæggende værdi. Vi tror på, at alle har noget at byde ind med, samt at mennesker vokser, når de bliver vist tillid.

Du ansættes i vores udekørende funktion, hvor vi arbejder ud fra Housing First-principperne, hvilket du naturligvis får en grundig introduktion til.

Du bliver del af et arbejdsfællesskab med dygtige, engagerede kolleger, hvor gensidige krav til faglighed, refleksionsniveau og selvstændighed med frihed under ansvar vægtes højt. Du kan samarbejde med mennesker i udsatte livspositioner, som ofte har en høj kompleksitet, og hvor traumer fylder. Det er et psykisk udfordrende og krævende arbejde, som samtidig er meget givende. Det kræver selvindsigt, vedholdenhed, tålmodighed og mod at bevæge sig i dette felt.

Vi forventer, at du

  • har en høj faglighed og en relevant uddannelse.
  • har en god portion ordentlighed og kan stå inde for at arbejde med afsæt i Toftens værdigrundlag
  • trives i selvstændigt alenearbejde, da du ca. 85 % af tiden vil være på egen hånd
  • kan se meningen i at indgå i praktisk arbejde, når opgaven kalder på det, ikke har en ”forfinet” lugtesans, kan og vil svinge en kost, skifte en beskidt seng, bære en flyttekasse eller flytte et køleskab, hvis det er nødvendigt
  • kan se dig selv i tæt samarbejde med borgere, der har en særlig tilgang til livet, anvender rusmidler og/eller kan være plagede af traumer og diagnoser
  • har en positiv grundstemning og møder ind på arbejde med optimisme og glæde
  • kan være fleksibel med arbejdstid. Som det ser ud nu, oppebæres et tillæg for unddragelse af kontrol, hvilket betyder, at du arbejder, når borgeren har et behov, dog primært kl. 8-16 på hverdage. Borgernes behov kalder dog indimellem på, at du aflægger tjeneste uden for almindelig arbejdstid
  • anerkender vigtigheden af arbejdet med mål og delmål og kan formulere dig fagligt velfunderet i både skrift og tale, samt at du på brugerniveau kan håndtere IT systemer
  • kan planlægge din egen tid, arbejde struktureret og er samtidig omstillingsparat, når opgaven kræver det
  • kan arbejde med det lange seje træk, og du kan få øje på de små succeser og bruge dem til at imødegå udfordringer
  • har kendskab til eller er indstillet på at lære om MI (motiverende samtale) og TBT (traume bevidst tilgang).

Du får
  • et arbejdsfællesskab sprængfyldt med kollegaer med faglighed og humor
  • NGO-ånden – at være en del af noget, der er større end dig selv
  • et selvstændigt arbejde med en høj grad af frihed under ansvar
  • et højt refleksionsniveau – interne refleksionsmøder og løbende supervision
  • temadage og muligheder for fælles uddannelser
  • altid mulighed for at få fat i kollegaer og ledelse for sparring
  • en arbejdsplads, der vægter et godt arbejdsmiljø, debriefing og opfølgning
  • gode samarbejdspartnere i KFUM’s Sociale Arbejde og Slagelse Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
om stillingen fås ved
  • teamleder Karin Øgaard Petersen på telefon 20 47 38 71 eller
  • faglig koordinator Anne Mette Thomsen på telefon 23 82 91 39

Du kan læse mere om os på Forsorgscenter Toftens hjemmeside (nyt vindue).

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via linket 'Søg stillingen' og uploades elektronisk. Ansøgere skal være indstillede på at tage en præferenceanalyse.

Ansøgning og bilag gemmes højst 3 uger, efter der er udvalgt en ny kollega, hvorefter alle oplysninger slettes. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
  • fredag den 17. april 2026 kl. 12.00

Samtaler
  • tirsdag den 21. april 2026

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsorgscenter Toften, Holbækvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/695b3dd6-2b46-482c-bf4a-cc5b87c2608c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet