Bliv en del af vores dedikerede team som assisterende oversygeplejerske på et retspsykiatrisk afsnit med fokus på relationsdannelse og aktiv patientinddragelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende assisterende oversygeplejerske skal være oversygeplejerske på vores nye afsnit SL12, søger SL11 en assisterende oversygeplejerske

Er du sygeplejerske, og er du klar til at prøve kræfter med ledelsesdisciplinen?

Vil du gerne arbejde med relationsdannelse, recovery og aktiv patientinddragelse samt være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for de kort- og langtidsindlagte retspsykiatriske patienter?

Så er det dig vi står og mangler som vores assisterende oversygeplejerske!

SL11 har patienter indlagt med en retslig foranstaltning, herunder behandlings- og anbringelsesdomme. Afsnittet modtager patienter enten planlagt eller subakut. SL11 er en afdeling hvor der er særligt fokus på den komplekse medicinske behandling, miljøterapi, patientinddragelse, forebyggelse af tvang og har budt ind på den kommende opgave vedrørende dobbeltdiagnosebehandling. Vi har øje på de somatiske udfordringer og løfter de sygeplejemæssige opgaver i denne forbindelse.

SL11 er et ”søster-afsnit” til SL9 og det kommende afsnit SL12. Den primære opgave består i, at tilbyde vores patienter et indlæggelsesforløb præget af kontinuitet, tryghed og individualisering således, at den enkelte patients behandlingsbehov tilgodeses. Dette kræver en involvering af de forskellige aktører på relevant vis. Som assisterende oversygeplejerske bliver det blandt andet din opgave at understøtte, og under delegation, at udføre dette arbejde – naturligvis i samarbejde med afsnittets overlæge og oversygeplejerske, som udgør et robust team med et indgående kendskab til hinanden gennem flere år.

Vi løfter en vigtig samfundsopgave, som vi er meget stolte af.

Vi har et stærkt sammenhold og en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, når vi er på arbejde.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave bliver at lære ledelsesdisciplinen i tæt samarbejde med oversygeplejersken. Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling - naturligvis under supervision af oversygeplejersken. Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.

Du er med til at understøtte kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med afsnittets opgave, herunder sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er til stede.

Som assisterende oversygeplejerske vil du få mulighed for at præge den allerede høje faglige udvikling i afdelingen i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.

Ansvars- og kompetenceområde

Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod, både når det gælder opgaverne, der knytter sig til den kliniske hverdag og til ledelsesopgaverne. Du er uddannet sygeplejerske, har interesse for psykiatri og gerne erfaring fra specialet. Du har interesse i at dygtiggøre dig ved for eksempel at deltage på relevant uddannelse. Måske har du kendskab til ledelse fra tidligere, men dette er ikke et krav.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.

Din profil

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • Viden om og evne til udvikling, implementering og fastholdelse af kvalitet i sygeplejen
  • Evt. specialuddannelse i psykiatriske sygepleje eller andet relevant uddannelse
  • Lyst til videreuddannelse/efteruddannelse med henblik på udvikling af lederkompetencer
  • Du har interesse for relationsarbejde, særligt der hvor det er svært.
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og aktivt tager del i teamarbejdet
  • Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • Pædagogisk erfaring – gerne ledererfaring
  • Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Solid faglig ballast, med vilje til samarbejde og problemløsning
  • Du kan bevare ro og overblik
  • Du kan være handlekraftig og bevare motivationen
  • Du kan prioritere og uddelegere arbejdsopgaver
  • Du er villig til vedligeholdelse af kompetenceområde og ledelsesmæssig udvikling
  • Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør

Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?

Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling.

Derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, og sørge for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.

I Afdeling for Retspsykiatri er sikkerhed noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Hos os får alle medarbejdere 12 hele dages sikkerhedskursus - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

  • Vi bruger ingen eksterne vikarer
  • Vi har stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro de første 14 dage samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Systematisk supervision

Hvem er vi?

Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien i Region Sjælland. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os.

I den regionale afdeling for retspsykiatri behandler vi primært patienter med dom til anbringelse og dom til behandling. Vi har særligt fokus på reducering af risikoadfærd, stabilisering og rehabilitering.

Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 5-6 år og det stiller krav til relations arbejdet, men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recovery-orienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Vores tilgang har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af.

Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil, er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne.

Den regionale afdeling for retspsykiatri hører under Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland og består af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser. Det nye afsnit SL12 skal tage imod 12 patienter og åbner primo marts 2025.

Den samlede afdeling består desuden af Sikringen, en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.

Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et på Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.

Du kan læse mere om de enkelte afsnits behandlingstilbud på vores hjemmeside Afdeling for Retspsykiatri - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

Hvis du brænder for at gøre en forskel for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, så send din ansøgning og CV til os i dag.

Stillingerne ønskes besat senest den 1. oktober 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfrist 8. august 2024.

Samtaler afholdes i uge 33 2024.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084889

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet