Bliv en vigtig medspiller i uddannelsen af hærens officerer som Forsyningsbefalingsmand ved Løjtnantsuddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være en central medspiller i uddannelsen af hærens officerer? Trives du med selvstændighed, initiativ og fremsynethed i løsningen af den logistiske opgave ved en organisation i højt tempo og med en vigtig hovedopgave? Så er stillingen som forsyningsbefalingsmand ved Løjtnantsuddannelsen noget for dig!

Om os

Ved Løjtnantsuddannelsen starter uddannelsen af Hærens kommende officerer. Vi uddanner officerer direkte til geleddet og til at indtræde på Hærens Officersskole. Uddannelsen er en taktisk uddannelse, idet ca. 50 % af uddannelsen består af føringsuddannelse. På den baggrund vil eleven, i løbet af uddannelsens varighed, kunne varetage føringen af en af siddet infanterideling i forudsætningsskabende, defensive og offensive taktiske aktiviteter.
Målet er en officer, der kan varetage alle opgaver han eller hun pålægges som delingsfører ved Hærens Basisuddannelse og som kadet på Hærens Officersskole.

Løjtnantsuddannelsen er en del af Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet,

Løjtnantsuddannelsens vilkår og rammer er meget dynamiske, hvilket giver en spændende og udfordrende hverdag – hvor både fornyelse og stabilitet er nøglebegreber for en god opgaveløsning

Om stillingen

Som forsyningsbefalingsmand er du leder af forsyningssektionen, bestående af én korporal og to forsyningshjælpere.

Det er din opgave at lede, koordinere og fordele sektionens opgaver, som omfatter forsyningstjeneste i alle klasser. Du arbejder tæt sammen vedligeholdelsessektionen bestående af sektionsføreren (SF/MMEK) og to mekanikere (VMEK og MMEK).

Som forsyningsbefalingsmand er du chefens og næstkommanderendes nærmeste rådgiver i forhold til den logistiske understøttelse af uddannelsen. Du er samtidig, over for chefen, ansvarlig for materielregnskab, normeret materiel, materielsikkerhed og for al virksomhed inden for alle logistiske områder, herunder også kryptomateriel. Ligeledes er du ansvarlig for mønstring af samme. Som forsyningsbefalingsmand deltager du derfor i planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsesvirksomhed, for både at kunne rådgive om muligheder og begrænsninger samt drage egne konklusioner til krav og løsning af den logistiske opgave.

Som forsyningsbefalingsmand er du endvidere ansvarlig for bidrage til uddannelsen (og dannelsen) af delingsførere, NK/DEL og eleverne i logistiske funktioner samt forhold omkring officerens logistiske ansvar som delingsfører både under og efter uddannelsen.

Om dig

Du er seniorsergent eller rutineret oversergent med potentiale for udnævnelse. Du har evt. tidligere fungeret som næstkommanderende i en deling og det er et krav, at du har erfaring som forsyningsbefalingsmand. Har du en interesse for logistik og vil du gå i den fagretning, vil Løjtnantsuddannelsen sørge for at du bliver kompetenceudviklet. Du har erfaring med SAP som logistisk styringsværktøj. Du har kørekort til kategori C, og gerne også kørekort til kategori E samt ADR-bevis.

Som person har du interesse/forståelse for logistisk præcision. Du sætter en ære i at løse både den praktiske del af opgaven og tastningen rettidig og kvalitativt.
Du er positiv og udadvendt, da du vil have direkte kontakt med alle Løjtnantsuddannelsens ansatte og mange af dens elever.

Du er ansvarsbevidst og selvstændig, idet Løjtnantsuddannelsen er en meget dynamisk enhed, hvor arbejdsopgaver og tempo kan skifte hurtigt afhængigt af delingernes behov.
Du kan håndtere mange samtidige opgaver, da din sektion vil være logistisk indgangsvinkel for alle lærere og elever. Til denne stilling lægger vi særlig vægt på FOKUS-kompetencerne, samarbejde, planlægning og initiativ.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Løjtnantsuddannelsen, major Kristian Jørgensen på telefon 24 44 84 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2024 og ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet