Slagelse kirkegårde søger en gartner til sæsonen 2026, med ansættelse pr. 7. april 2026.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Stillingen er tidsbegrænset med ophør den 2. december 2026, med mulighed for genansættelse ved sæsonstart 2027.
Ansøgere med faglig baggrund som anlægsgartner/gartner eller lignende uddannelse vil blive foretrukket. Ansøgere uden faglig baggrund aflønnes som gartneriarbejder.
Slagelse Kirkegårde består af to bykirkegårde med tilhørende kapel i Slagelse – Sct. Peders Kirkegård på Hans Tausensgade og Sct. Mikkels Kirkegård på Parkvej. Derudover varetages også 4 landsbykirkegårde, samt administration af kølerum på Sct. Peders kirkegård. Arbejdet vil være enten på Sct. Peders kirkegård eller delvist Sct. Peders kirkegård og en landsbykirkegård alt efter dine kvalifikationer.
Gartneren skal varetage følgende opgaver:
Renholdelse og vedligeholdelse af gravsteder og kirkegårdsarealer.
Beskæring, grandækning og øvrige forefaldende opgaver.
Klargøring til begravelser og urnenedsættelser.
Deltage i turnus som kapeltjener ved handlinger i kapelsalen.
Vi kan tilbyde:
En arbejdsplads i udvikling.
Varieret arbejde med stor selvstændighed og fleksibilitet.
Gode kollegaer og afvekslende arbejde tilpasset årstiden.
Flekstid.
Vi forventer, at du:
Har en faglig baggrund som anlægsgartner/gartner eller flere års erfaring inden for faget.
Er mødestabil, arbejder selvstændigt og kan tage ansvar for opgaverne.
Er fleksibel, loyal og god til at samarbejde.
Er positiv i din omgang med kollegaer og brugere af kirkegården.
Er empatisk og parat til at møde mennesker i sorg.
Har minimum kørekort B, samt taler og skriver dansk
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:
Løntrin 1: 333.927,60 kr. og
Løntrin 2: 343.844,42 kr.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:
Løntrin 1: 296.342,65 kr. og
Løntrin 2: 301.648,94 kr.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Kirkegården vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Barbara Dynt Joos, barbara@slagelsekirkegaarde.dk
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Slagelse kirkegårde på mail til 4967fortrolig@sogn.dk eller Hans Tausensgade 19b, 4200 Slagelse.
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 18. februar 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kirkegårde, Hans Tausensgade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e5559c22-9af2-41c1-9a03-c1c8025edd48