Bliv kompagnihjælper ved Gardehusarregimentet i Slagelse og gør en forskel i et dynamisk militært miljø

dato



Kompagnihjælper til 4/V/GHR ved Gardehusarregimentet i Slagelse Er du klar til at tage del i noget større?
Vi er en uddannelsesbataljon, der uddanner soldater og skaber handlekraftige førere, som kan begå sig operativt. Bataljonens kerneopgave er gennemførelse af Hærens basis uddannelse (4 måneder), mobiliseringsværnepligt (8 måneder), Hærens reaktionsstyrke uddannelse (8 måneder) og hesteskadronen (12 måneder). Vi stræber efter at uddanne de bedst mulige soldater – på alle niveauer. Vi lægger vægt på krigeren og skaber dermed først og fremmest enkeltkæmpere, der kan kæmpe og overleve på kamppladsen. Vi tror på Mission Command, som betyder, at du skal være i stand til at løse opgaver efter hensigt og formål. Men også i hvilke kontekst opgaven skal løse, er det i felten vil ramme være de røde reglementer og altid i rammen af god ledelse og mandskabs behandling. Som fører i V GHR læggers der vægt på at man fremstår som et forbilleder, igennem holdninger og faglighed. Bataljonen besidder høj kompetence i kraft af den faste kadre, og vi ser det som en prioriteret opgave at fastholde og udvikle den enkelte medarbejder. Dette gør vi ikke kun for at styrke egen opgaveløsning, men også understøtte bemandingen ved vores søster bataljon, I/GHR, der er en panserinfanteribataljon under 1. Brigade. Vi har et tæt samarbejde med I/GHR og end sund medarbejder vandring mellem bataljonerne. Det for at give høj som lav det bedst mulige udviklings og karriere forløb.

Om jobbet
Som Kompagnihjælper til 4/V/GHR vil du være en essentiel del af hverdagen i vores dynamiske miljø. Vi har en uformel omgangstone, og vi vægter godt kollegaskab og stærke sociale relationer højt. Her får du muligheden for at forme din egen dag i et støttende og professionelt miljø.

Arbejdet indebærer en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Administrativt arbejde og støtte til kompagniet.
  • Logistisk planlægning og opfølgning.
  • Korrekt vedligeholdelse og udvikling af materiel.
  • Deltagelse i træning og øvelser.
Om os
Vi tilbyder mere end bare en arbejdsplads – vi tilbyder en platform for din faglige og personlige udvikling samt en arbejdsplads fyldt med energi og entusiasme:

  • Fleksible arbejdsforhold: Vi støtter en sund balance mellem arbejde og fritid.
  • Muligheder for hjemmearbejde: Gør hverdagen lidt mere fleksibel.
  • Attraktive pensionsordninger: Vi sikrer din fremtid.
  • Støtte til efteruddannelse og certificeringer: Vi investerer i din kompetenceudvikling.
  • Stærkt socialt fællesskab: Fra fitnessklubber til vinklubber, vi har det hele.
  • Inkluderende miljø: Vi værdsætter diversitet og sørger for lige muligheder for alle.
Om dig
Vi leder efter en person, der er klar til at tage ansvar og engagerer sig i at gøre en forskel. Du er struktureret, ansvarsfuld og har gode samarbejdsevner. Erfaring fra Forsvaret eller lignende områder er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og bidrage til fællesskabet.

Er du klar til at gøre en forskel og blive en del af et stærkt team, der arbejder for Danmarks sikkerhed og værdier? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Bliv en del af Forsvaret – tag skridtet og ansøg nu!

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste arbejdssted vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 4/V/GHR KN Jonas Mader på telefon 72833771 eller på mail GHR-5B-400A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-LBA@MIL.DK.

Hvis du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 19. februar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. marts 2025 og/eller hurtigst muligt.

Ved løbende/åbne opslag:
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ce72c88a-ba2e-4610-ac62-c470b895c499

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet