Folkesundhed søger to konsulenter, som vil være med til at sætte handling bag Sundhedspolitikken
Vi søger to konsulenter, som kan sætte handlekraft bag sundhedspolitikken og styrke arbejdet med at forbedre sundheden i Slagelse Kommune. Dette i et tæt samarbejde med fagområder og civile aktører i vores kommune.
I Slagelse Kommune er der vedtaget en ny sundhedspolitik og en dertil hørende handleplan. De politiske ambitioner er høje. Vi vil være en kommune, hvor det er muligt at leve det gode liv – og for at nå derhen skal vi arbejde sammen om at skabe mulighederne og rammerne for et sundt liv.
Vi søger to konsulenter til vores folkesundhedsteam, som på nuværende tidspunkt består af tre konsulenter. Som folkesundhedskonsulent skal du, sammen med teamet, igangsætte initiativer og skabe samarbejdsrelationer med både ledere, medarbejdere, lokalråd, foreninger, erhvervsliv med flere til gavn for borgernes sundhed og trivsel. Det kan for eksempel være inden for områderne tobaks- og nikotinbrug, seksuel sundhed, digitale vaner, mental sundhed, frivillighed eller mad- og måltider. Du kan læse kommunens sundhedspolitik og handleplanen under sundhedspolitikken på slagelse.dk:
Du skal løse følgende opgaver i tæt samarbejde med Folkesundhedsteamet:
- Omsætte sundhedspolitikken til konkrete handlinger i samarbejde med interne aktører på tværs af kommunens fagcentre samt eksterne aktører og civilsamfund
- Projektledelse af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
- Udarbejde beslutningsoplæg til chef- og direktørniveau samt politisk niveau
- Sikre brobygning, så forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunen koordineres og opnår størst mulig synergi
- Understøtte, at sundhedsinitiativer tænkes ind i løsningen af kerneopgaven på tværs af kommunens fagområder
- Udarbejde evalueringer af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
- Sikre løbende fundraising af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
- Indgå forskningssamarbejder om udvikling af borgernære forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunen.
Vi lægger vægt på, at du
- har en uddannelsesmæssig baggrund med relevans i forhold til at sætte handlinger i gang med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse
- kan udvikle og igangsætte indsatser i samarbejde med medarbejdere i relevante fagcentre
- kan understøtte organisation og medarbejdere med et kontinuerligt sundhedsblik på eksisterende og kommende indsatser og opgaver
- har erfaring med facilitering af processer, for eksempel temadage, workshops, arbejdsgrupper med mere
- har erfaring med projektledelse, herunder indblik i den økonomiske styring i et projekt
- er opsøgende i forhold samarbejdsmuligheder med både interne og eksterne aktører for eksempel i forbindelse med partnerskaber, fundraising, forskningsprojekter med mere
- kan engagere, motivere og skabe ejerskab hos medarbejdere og samarbejdspartnere, så alle ressourcer aktiveres om at implementere folkesundhedsinitiativer i og omkring kerneopgaven
- kan omsætte ideer og evidens til konkrete initiativer, der kan føres ud i livet
- har gode skriftlige og kommunikative evner.
Vi tilbyder
- en plads i et velfungerende team, hvor vi har fokus på den fælles opgaveløsning
- en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med gode kolleger, uhøjtidelig tone og højt til loftet
- gode muligheder for sparring og introduktion til opgaver
- høj grad af selvstændighed og medledelse i opgaveløsningen
- mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver
- en arbejdsplads, hvor vi har fokus på og værner om et godt arbejdsmiljø
- en fleksibel arbejdsplads blandt andet med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Du vil blive ansat i Folkesundhedsteamet, som hører under staben i Sundhed og Ældre. Vi har til huse på rådhuset, kun 5 minutters gang fra stationen.
Stillingerne er begge på 37 timer om ugen og besættes på overenskomstmæssige vilkår. Løn efter kvalifikationer samt mulighed for individuel forhandling.
Slagelse Kommune har røgfri arbejdstid.
Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Heidi Hjort Kjelgaard telefon 24 83 23 63
- Specialkonsulent Maria Bjerring Zangenberg telefon 61 14 09 27
Ansøgningsfrist
- 14. januar 2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Folkesundhed, Torvegade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/79dd9a26-dcfa-4d35-9483-e65da3710064