Bliv koordinator for faglige indsatser i aktivitets- og samværstilbud i Slagelse

dato

Er du passioneret omkring at sikre faglig kvalitet og progression i det pædagogiske arbejde? Har du lyst til at vejlede og undervise kolleger i faglige metoder og dokumentation? Så er du måske vores nye koordinator for faglige indsatser i vores samlede §104 Aktivitets- og Samværstilbuddet i Rosenkildeparken, Slagelse.

Om stillingen
Som faglig koordinator får du en central rolle i at understøtte fagligheden i vores tilbud og sikre, at vores pædagogiske tilgange, metoder og værdier er i overensstemmelse med kerneopgaven. Du vil arbejde tæt sammen med de daglige ledere og dine kolleger for at sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • sikre faglig kvalitet og progression i det pædagogiske arbejde
  • dokumentere i vores elektroniske fagsystem, Nexus
  • undervise og vejlede kolleger i:
    • Udarbejdelse af døgnrytmeplaner, delmål, handlinger og statusnotater
    • Etisk funderet dokumentationspraksis i VUM/BIT
    • Arbejdet med et pædagogisk og udviklende sigte for borgergruppen
  • undervise kolleger i pædagogiske metoder som neuropædagogik, Low Arousal og sansemotorik
  • støtte og implementere ledelsesstrategier og processer fastlagt af den daglige leder
  • sikre kendskab og efterlevelse af kvalitetsmodellen for Socialtilsyn

Vi søger dig, der
  • har specialiseret kendskab til autismespektrumforstyrrelse
  • har solidt kendskab til kvalitetsmodellen for Socialtilsyn
  • har erfaring med dokumentation i elektroniske fagsystemer, herunder Nexus
  • har erfaring med undervisning og vejledning af kolleger
  • er fagligt velfunderet og kan omsætte metoder og tilgange i praksis
  • er en teamspiller, der loyalt understøtter ledelsens strategier og tilgange
  • har pædagogisk erfaring og indsigt i metoder som neuropædagogik, Low Arousal og sansemotorik

Vi tilbyder
  • en spændende og varieret hverdag med faglige udfordringer
  • mulighed for at påvirke og udvikle det pædagogiske arbejde i vores tilbud
  • tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse
  • fokus på din faglige udvikling gennem sparring og kompetenceudvikling

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Ansættelsessted: Aktivitets- og Samværstilbud, Rosenkildevej 83, Slagelse. Tilbuddet er en del af Enhed for Handicap under Slagelse Kommune. Du kan læse mere om os på handicap.slagelse.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Opstartsdato: 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • daglig leder Inge Kristensen på telefon 21 27 42 80,
  • daglig leder Sanne Peitersen på telefon 20 45 46 65 eller
  • faglig koordinator Lykke Kieler på telefon 24 82 48 67.

Hvis du brænder for at sikre faglig kvalitet og progression i det pædagogiske arbejde, så søg stillingen via linket.

Ansøgningsfrist
  • 15. januar 2025

Samtaler forventes gennemført i løbet af uge 4 og 5, 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan bidrage til vores faglige udvikling!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HDC - Handicap Aktivitets- og samværst, Rosenkildevej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/12c52093-0225-4d99-a43f-a5d5352993f8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet