Om opgaven
Vil du være ledsager for en 35-årig mand med interesse for musik, fodbold og sport? Han laver selv musik og skriver sange. Borgeren er udviklingshæmmet og har cerebral parese samt nedsat syn. Han er social og rolig og sætter pris på gode samtaler, tryghed og nærvær.
I fritiden holder han af koncerter, fodboldkampe, café- og byture samt shopping og ture i storcentre.
Hvad går ledsagelsen ud på?
Ledsagelsen foregår primært i fritiden og især i weekender. Opgaverne kan være både korte ture og længere udflugter.
Som ledsager støtter du borgeren i forbindelse med
- Koncerter og biografture
- Gåture, shopping og ture i storcentre
Opgaven indebærer både fysisk og social støtte. Du hjælper med rollator og orientering og er nærværende med fuldt fokus på borgeren under aktiviteterne.
Særlige hensyn og kommunikation
Du skal kunne sende og modtage talebeskeder i forbindelse med planlægning af ture. Når I er afsted sammen, forventes det, at du har dit fulde fokus på borgeren.
Hvem er du?
Du har lyst til og forståelse for arbejdet med ledsagelse. Erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du
- er imødekommende, stabil og til at stole på
- er god at tale med og nærværende
- trives med én-til-én ledsagelse og kan skabe tryghed
Transport
Borgerens rollator skal altid medbringes. Borgeren kan benytte offentlig transport, når han er ledsaget. Det er en fordel, hvis du har egen bil.
Ansættelsesforhold
Stillingen er omfattet af ledsagerordningen efter servicelovens §97 og udgør 15 timer om måneden.
Timernes placering aftales nærmere.
Har du lyst til at høre mere?
Så er du velkommen til at kontakte
- koordinatoren for ledsagerordningen Mette Hørve på telefon 20 46 24 23 for yderligere information
Frist
- 18. februar 2026
Samtaler vil blive holdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SUB - Ledsagerordningen, Industrivej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4ce24092-1143-41e8-87cd-eb09d3450c9c